Dansk instruktør fortolker Stephen King

Instruktøren Nikolaj Arcel ender måske med at slå sit navn fast i USA snart.

Instruktøren Nikolaj Arcel ender måske med at slå sit navn fast i USA snart.

Foto: All Over Press

Nikolaj Arcel, der blandt andet har instrueret ”En kongelig affære” og ”Flaskepost fra P”, kan snart skrive Hollywood-instruktør på sit CV.

Danskeren er nemlig blevet hyret til at lave en spillefilmsfortolkning af Stephen King romanserien ”The Dark Tower”.

Det skriver EW.com.

Og den 41-årige instruktør får også fornemme navne på rollelisten til at koste rundt med på settet.

Udover kvindebedåreren Matthew McConaughey er den britiske skuespiller Idris Elba også bekræftet til at skulle spille med i filmen.

Filmatiseringen drejer sig i første omgang om den første bog i serien, ”The Gunslinger”.

Desuden har den danske manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen, der har lavet manus til succeser som ”Blinkende lygter” og ”Mænd og høns”, været med til at skrive manusset til denne film.

Filmen er sat til at få premiere i januar 2017.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close