Nyheder16. oktober 2015

Karen Mukupa: Dansesko er værre end veer

Karen Mukupa fortæller, at hun brugte yoga som forberedelse til sin datters fødsel - og så afslører hun, at danseskoene er mere smertefulde end veer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vild_med_dans_2-93-cpo.jpg
 Claus Poulsen

Når Karen Mukupa skal slappe af fra "Vild med dans"-træningen, så går hun til yoga.

- Det med vejrtrækningen giver enorm meget energi, og nogle af de første gange tænkte jeg, at hvis jeg bliver ved med det her, så holder jeg mig ung for evigt, fortæller Karen Mukupa til SE og HØR om yogatræningen.

Yogaen hjalp også sangerinden, da hun var gravid med sin datter.

- Jeg brugte det også op til min fødsel, hvor jeg gik til yoga. Og jeg havde så en fødsel, der ikke gjorde ondt. Jeg tror virkelig, at det har noget med det at gøre, siger hun.

Men i stedet for smerte under sin fødsel, så mærkede hun en helt anden smerte, da hun de første par gange skulle ud på dansegulvet med partneren Michael Olesen.

- Jeg gik rundt i danseskoene, og tænkte, at det var værre end veer, griner sangerinden.

I denne uges SE og HØR kan du komme med Karen Mukupa og dansepartneren Michael Olesen til yoga.

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold