Nyheder5. september 2017

Danica Curcic: Tabte 13 kilo til filmrolle

Filmstjerneskuddet Danica Curcic smed med skrap træning 13 kg til rollen som balletdanser i filmen ”Darling”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/danica-curcic.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det var noget af en forandring, som den yndige skuespillerinde Danica Curcic gennemgik til rollen som balletstjerne i filmen ”Darling”.

– Jeg gik til pilates, personlig træning og svømning og havde en meget hård kostplan, fortalte stjernen, da Det Danske Filminstitut præsenterede efterårets film.

32-årige Danica tabte hele 13 kilo ved daglig træning i fire måneder.

– Det røg meget langt ned, men for mig var det også en selvfølgelighed – det handler jo ikke om at tabe sig, men om at komme til at ligne en danser fysisk, lød det fra filmdarlingen, der har serbiske rødder.

Efter optagelserne har "Darling ”-skuespillerinde droppet den skrappe kost- og træningsplan.

Men det var dog ikke så nemt at stoppe fra den ene dag til den anden.

– Det tog mig lang tid at komme ud af det igen. Det blev ekstremt til sidst, forklarede hun, da SE og HØR mødte hende.

Danica Curcic, der kom til Danmark, da hun var et år gammel, har en bachelor i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og tilbragte et år på skuespilskole i Californien, inden hun blev elev på Statens Scenekunstskole, hvor hun blev færdiguddannet i sommeren 2012.

Skuespillerinden har medvirket i flere større teaterforestillinger, blandt andet med titelrollen i "Lulu" og som den forførende Elena i musikforestillingen "Frankenstein - Genskabt", der begge har været vist på Det Kongelige Teater. Desuden har hun medvirket i tv-serierne "Den som dræber", "Wallander" og "Broen 2".

Sponsoreret indhold