Dan Rachlin: Vi er alle lige i huset

Dan Rachlin.

Dan Rachlin.

(Foto: All Over Press)

”Sandheden om vores au pair” har skabt debat, men radioværten Dan Rachlin fastholder, at deres filippinske pige har det godt.

Da SE og HØR møder familien Rachlin, havde deres nye au pair, Ivy, kun været få timer i Danmark.

Charlotte og Dan Rachlin har sammen to børn, men det er kun Filippa, der stadig bor hjemme. Efter sommerferien flytter Max nemlig på efterskole. 

Men der er dog stadig meget at lave i det store hus, der også er hjem for familiens tre hunde.

Dan og Charlotte Rachlin sammen med au pairen Ivy og deres tre hunde (Foto: Peter Grosen). 

Fru Rachlin forklarer, hvordan en dag i familiens liv ser ud:

– Jeg står op ved syvtiden, og vores au pair står op og laver madpakker. Jeg kører børnene i skole og tager på arbejde. Jeg kommer hjem igen kl. 12, og der er faktisk frie tøjler indtil da. Måske skal der lige gås tur med hundene. Ofte har jeg eller Dan lavet aftensmaden, men det kan være, at hun gerne må lave frikadeller til børnene. Det kan være en aften, at vi gerne vil have, at hun er hjemme, hvis vi skal i byen. Tit vil vi bare gerne have, at au pair-pigen er i huset. I stedet for at jeg laver et striks skema, vil jeg hellere have, at hun kan tage ud med veninderne, når det passer hende, forklarer Charlotte, mens husbonden supplerer:

– Vi er alle lige i vores hus. Om vi bliver tætte, handler om kemi. Det har været sådan, at vores au pairer bliver mest tætte med Charlotte og Filippa. Ivy er allerede åben og vil gerne være en del af familien. De må tage lige, hvad de vil af vores mærkelige danske mad, og de må også lave lige, hvad de vil af filippinsk mad. De kan blive så stor en del af familien, som de vil, men de må også hænge ud på værelset, lyder det fra 53-årige Dan.

– Det er vigtigt, at Ivy ved, at hun ikke er vores ”slave”. Hun er en del af vores familie. Jeg har tit måttet sige, at de ikke skulle kalde mig frue. De skal bare kalde mig Charlotte, fastslår hun.

Dan Rachlin sammen med fru Rachlin (Foto: Peter Grosen).

Reaktionerne har været fiftyfifty. Nogle spørger, om vi ville kunne leve af den løn, men det er jo mærkeligt, for vi har nogle helt andre udgifter. Og så var der en, der blev sur over, at Shiela (familiens forrige au pair, red) fik lov til at få Charlottes aflagte tøj. Men der har også været mange, der synes, vi er modige, og at de er blevet klogere på, hvordan det fungerer, fastslår parret.

Du kan følge familien Rachlin i ”Sandheden om vores au pair” hver onsdag kl. 20 på TV2. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close