Nyheder13. maj 2014

Ciano vandt Et ton cash: Nu er det helt slut med reality

Vandt 250.000 – nu vil han gerne være….
Af af
Efter flere år i reality-branchen trækker Ciano nu stikket
Efter flere år i reality-branchen trækker Ciano nu stikket
 Foto: Thomas Laursen




Mandag aften kunne Ciano lade sig hylde som vinder af reality-programmet Et ton cash og putte en gevinst på 250.000 kroner i lommen.

Men selvom livet som reality-deltager har budt på utallige sjove episoder, slutter det nu. Den mørkhårede charmør trækker nemlig reality-stikket, fortæller Ciano til mx.dk:

LÆS OGSÅ:
Derfor er Ciano ikke med i For Lækker til Love

- Planen er, at det er slut med reality. Jeg har længe gerne ville lave noget andet end de her programmer, og med sejren stopper jeg på toppen. Jeg synes, at jeg var en værdig vinder, fortæller 28-årige Ciano
til mx.dk og tilføjer:

- Jeg står uden job lige nu, men jeg vil gerne ind som ejendomsmægler-trainee. Det tager to år, så jeg kan jeg være færdig som 30-årig. Det vil passe mig helt perfekt, forklarer Ciano, der endte med at blive en landskendt reality-deltager på grund af de to journaliststuderende Nicolai Achton og Kristoffer Eriksen. De søsatte nemlig et projekt med Ciano som hovedperson.

LÆS OGSÅ: Ciano dater norsk mis

De to drenge fortalte i 2011 om projektet til dagbladet Information. Planen var at vise de danske medier og den danske befolkning, hvor let det var at blive en stjerne uden overhovedet at kunne synge, danse eller noget andet.

De udgav en musikvideo kaldet 'Tænker på dig', og det lykkedes dem at få Ciano, der er halv-italiensk, med i TV2-programmaet Dagens Mand, hvor han blev kendt for at fastslå, at 'pigerne var langt under hans standard'.

Det var herefter meningen, at Ciano skulle afsløre sin sande identitet - at han 'bare' var Marc Ciano Marra - på live TV i Go' aften Danmark. Men Ciano var allerede blevet så bidt af reality-rampelyset, at han sprang fra projektet og fortsatte sit liv på skærmen. Siden har han medvirket i Dagens Mand, Et ton cash og For Lækker til Love. Men nu er det altså slut, fastslår han.

Sponsoreret indhold