Nyheder13. maj 2014

Ciano: Nu skal kæresten forkæles

Græsk ø-hop og VM i fodbold venter på vinderen af Et ton cash
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/6dd34fd3c74c4be09c7e564c4d015637.jpg
 Foto: Thomas Sjørup/TV3



28-årige Marc Ciano vandt mandag aften finalen i "Et ton cash" på TV3 og blev dermed en kvart million rigere.

LÆS OGSÅ: Ciano: Slut med reality!

Den garvede reality-deltager havde dog håbet at vinde en større præmie.

- Når man begynder med en samlet præmiesum på over to millioner kroner ville det selvfølgelig have været sjovere at vinde mere end 250.000 kroner, og jeg havde nok lidt større forventninger forud for programmerne, siger Ciano til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Derfor er Chano ude af "For lækker til love"

Som halvt italiener er han vild med fodbold og håbede, inden "Et ton cash" var gået i gang, at vinde så stor en gevinst, at han kunne overvære VM i fodbold i Brasilien live fra tilskuerpladserrne i det sydamerikanske land.

Men han har nedtonet planerne lidt efter finalen.

- Det bliver på tv, jeg kommer til at overvære Italiens VM-kampe, siger Ciano.

Men nogle af pengene bliver dog brugt på at forsøde tilværelsen.

Ciano har i tre år været kæreste med græsk/norske Maria Kassandra på 22, der til daglig bor i Oslo.

Og hun skal nu forkæles med en tur til det andet af sine hjemlande.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/f5ffd849e5294f6cbd17130f1411c4cf.jpg


Ciano og Maria skal på græsk ø-hop. (Foto: Privatfoto)

- Hun har støttet mig hele vejen igennem, og nu skal der betales lidt tilbage. Vi skal på græsk ø-hop, hvor vi skal besøge øerne Santorini, Mykonos, Paros og Naxos i løbet af 10 dage. Men jeg har sagt til hende, at det bliver afpasset med Italiens VM-kampe, så jeg er i nærheden af et fjernsyn, når de spiller deres gruppekampe, siger Ciano til SE og HØR.

Senere skal parret en uge til Italien.

LÆS OGSÅ: Ciano stiller op til tæsk

Cianos kæreste Maria Kassandra er model, og blev i 2012 kåret som "Miss Norge" og har tidligere været på forsiden af den danske udgave af M!

- Hun har dog neddroslet modelarbejdet de senere år og har i dag et godt job i et helsefirma, siger Ciano.

En mindre del af de 250.000 kroner skal bruges til at betale studiegæld.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/667eb90c303645a79b4e2ac4495dd08c.jpg


Maria Kassandra har tidligere prydet forsiden af M!

- Jeg vil være gældfri og har en mindre studiegæld, som skal betales helt ned, siger Ciano, der også vil give en af de tabende finalister en gave.

- Maria Hylleberg kører rundt på en livsfarlig cykel, og jeg vil forære hende en spritny city-cykel. Det må være en tom fornemmelse for hende at være så tæt på at vinde og så miste det hele, så som et plaster på såret vil jeg forære hende en cykel, siger Marc Ciano.

Han siger selv, at han er meget glad for at shoppe og bruge penge, men intentionen er at gemme resten af pengene til en kommende uddannelse som ejendomsmægler.

- Det er planen, at en del af præmien skal lægges til side, så jeg kan supplere lønnen som ejendomsmægler-trainee, siger Ciano til SE og HØR.

Sponsoreret indhold