Christopher og Stine Bramsen skal lave film sammen

Foto: All Over

Det er Stine Bramsen selv, der afslører, at hun sammen med sangeren Christopher er i gang med et helt nyt projekt.

- Kan endelig afsløre at @christophermusiccom og jeg lægger stemmer til hovedrollerne i den kommende Trolls film som har premiere til efterårsferien!! #troldepigen #stinebpånyeeventyr #glædermig #TrollsDK #cantstopthefeeling #timberlake, skriver Stine Bramsen på Instagram.

Så der er lagt op til stjerne-stemmer, når den danske version af den animerede trolde-film kommer i biografen.

Og fra filmselskabet 20th Century Fox har man følgende at sige i en pressemeddelse: 

- For første gang har to af Danmarks allerstørste sangere – Stine Bramsen og Christopher – sagt ja tak til at lægge stemmer til en animationsfilm. I efterårsferien kan man derfor høre Stine og Christopher synge duet i biografer landet over, for det bliver filmen TROLLS fra DreamWorks, der får fornøjelsen af de to populære sangere. 

I originalversionen er det Justin Timberlake og Anna Kendrick, der lægger stemme til de figurer, som Christopher og Stine Bramsen skal lave danske versioner af. 

TROLLS får dansk biografpremiere i hele landet den 13. oktober 

 

Sangeren Stine Bramsen har masser at være glad over for tiden. Hun fik en slem forskrækkelse, da hendes søn for nylig fald ud af et vindue på 1. sal, da hun skulle spille på Fyn - og efter at have været indlagt i Odense, er sønnen nu hjemme og skulle have det fint. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close