Nyheder8. september 2011

Christiane Schaumburg-Müller: Stoler blindt på Liam

Tv-godten er overbevist om, at hendes omsværmede rapper-kæreste ikke kunne drømme om at være hende utro
Christiane Schaumburg-Müller tvivler ikke et sekund på sin kæreste, L.O.C.
Christiane Schaumburg-Müller tvivler ikke et sekund på sin kæreste, L.O.C.
 Foto: All Over

Når den hårdkogte sanger Liam O'Conner - bedre kendt som L.O.C. - pakker mikrofonen og drager på turné, sidder hans berømte kæreste ikke hjemme i sofaen og bider negle af nervøsitet for, om han kunne finde på at tage imod et af de utallige frække tilbud.

Læs også: Christiane Schaumburg-Müller: Mulig Bond-babe

For det første, har hun slet ikke tid til at sidde i en sofa. Hun har gang i adskillige projekter og udover tjansen som vært på Vild med dans, er hun også i gang med at indspille en film. For det andet, tror hun ikke på, at han kunne finde på at falde for fristelsen.

- Jeg er ikke jaloux anlagt, og når pigerne synes, at Liam er lækker, tager jeg det kun som en cadeau. For han er mega lækker, siger Christiane Schaumburg-Müller til Billed Bladet, og uddyber, hvorfor hun ikke frygter, at han skulle være sammen med en anden.

Læs også: Bryllupsplanerne sejler

- Jeg føler mig sikker på ham, og vi er gode til at vise hinanden tillid, tryghed og opmærksomhed, siger Christiane Schaumburg-Müller, som forsøger at tilbringe så meget tid som muligt sammen med sin udkårne.

Til oktober og november kommer det dog til at knibe gevaldigt for parret med at se hinanden. L.O.C. skal nemlig på turné over hele landet.



Sponsoreret indhold