Christiane Schaumburg-Müller: Mulig Bond-babe
På rekordtid har Christiane Schaumburg-Müller slået godt og grundigt igennem i Danmark, og nu ser det ud til, at man også i udlandet har fået øje på den labre skuespillers indlysende talenter.
Hun er i hvert fald blevet bedt om at sende noget materiale om sig selv til producenterne, der står bag den kommende Bond-film.
Læs også: Christiane Schaumburg-Müller: Tilbage som cheerleader
- Jeg er lige blevet pitchet til James Bond. Er det ikke sejt?, siger Christiane Schaumburg-Müller til modemagasinet Costume.
Christiane er ikke den eneste dansker, som producenterne har i kikkerten. Tidligere på sommeren kom det frem, at Medina har været til audition som Bond-babe.
Skulle det lykkedes for enten Christiane Schaumburg-Müller eller Medina at lande rollen, kommer de i fint selskab med en anden landsmand - den tidligere topmodel Cecilie Thomsen. Hun havde rollen som Bond-babe tilbage i 1997 i filmen Tomorrow Never Dies.
Læs også: Medina: Elsker at være nøgen
Også skuespillerne Ulrich Thomsen, Jesper Christensen og Mads Mikkelsen har haft betydelige roller i den uendelige serie af film om Agent 007.