Christiane Schaumburg klar med nyt blad

Den snart fraskilte TV-vært holder ferie på Corsica, Frankrig. (Foto: Dan Mariegaard)

Den snart fraskilte TV-vært holder ferie på Corsica, Frankrig. (Foto: Dan Mariegaard)

Foto: Dan Mariegaard

Christiane Schaumburg-Müller (snart tidligere O’Connor, når skilsmissen med L.O.C. går igennem) lancerer en trykt udgave af sin livsstils-blog for kvinder, ChriChri.

På sin Instagram-profil skriver hun, at første udgave af det trykte magasin rammer gaden den 4. august, men allerede nu kan du forudbestille første blad, så det lander i din postkasse på dagen.

Indholdet i bladet bliver blandt andet mode, skønhed og opskrifter, så du kan blive klædt på til at blive en moderne kvinde efter Christianes opfattelse.

Forsiden på bladet er hemmelig, men prisen bliver ifølge Christiane på 59 kroner og kan forudbestilles her.

Christiane har nok også fået mere tid til sig selv og sine interesser, efter hun i begyndelsen af sidste måned offentliggjorde, at hun og rapperen efter syv år sammen går hver til sit.

På sin Instagram-profil forklarede hun dengang om bruddet:

- Det er jo på ingen måde let at finde ud af, at man på visse områder er uforenlige, når det man helst vil er det modsatte, skrev hun og fortsatte:

- Heldigvis har det for os foregået med den samme respekt og hengivenhed vi har bygget vores forhold på. Og som vi nu også bygger vores dyrebare og fantastiske venskab på. Men hårdt det er det.

Parret blev gift ved et overdådigt bryllup på Sydfyn, nærmere bestemt Valdemar Slot, i december 2012.

Til efteråret kan hun sammen med Pelle Hvenegaard opleves som vært på programmet ”Danmarks Ninja Warrior”. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close