Christian Degn i pladsproblemer: For lang til London

Christian Degn

Christian Degn

(Foto: All Over Press)

Småt men godt. Sådan bliver de fleste nødt til at tænke i London, hvor boligpriserne har nået svimlende højder.

For 2,08 meter høje Christian Degn kan det dog godt være vanskeligt, når ikke bare hotelværelset, men også sengen, brusekabinen og telefonboksen er i miniput størrelser.

- Jeg måtte i bogstavelig forstand ligge med fødderne i kufferten på det meget lille værelse, med den meget korte seng, fortæller den 38-årige vært.

Han og "Hammerslag"-holdene Inge Ørtoft og Lars Lyng fra Vest og Hanne Løye og Christian Torp fra øst, var i London for at optage den julespecial af programmet, som blev vist 1. juledag på DR 1.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Christian Degn

Hver en meter er guld værd i London, så der ruttes ikke med pladsen. Christian Degn, kunne næsten ikke være på sit værelse hverken i lodret eller vandret position. (Foto: Privat) 

Føler sig hjemme 

Et program med de højeste kvadratmeterpriser i programmets historie.

- Det var godt nok dyrt. Sådan må det jo være, når der er rift om hver cm. Men det er også den fedeste by af alle. Jeg tøver ikke med at sige, at det bliver det bedste "Hammerslag", vi har lavet fra udlandet, og jeg plejer altså ikke at oversælge, fortæller TV-værten begejstret.

Udsendelsen fra Europas dyreste hovedstad har længe været på ønskelisten. 

- For det første er det spændende, hvordan Brexit påvirker boligmarkedet, og så er det bare en by, de fleste danskere har et forhold til, og hvor der også bor rigtig mange danskere. Vi havde en fantastisk tur og jeg glæder mig helt vildt til det bliver vist, lyder det fra den lange dansker.

Se flere billeder fra turen til London herunder:

Christian Degn

Det er lidt af et detektivarbejde at gætte priser på uvant territorie. Men Sherlock Holmes brugte jo også lidt tid på at knække koderne, mener Christian Torp og Christian Degn. (Foto: Privat)

Lars Kynde Lyng fra Lemvig, Inge Ørtoft fra Aalborg, Hanne Løye fra Frederiksberg og Christian Torp Carlsen fra Holbæk havde en fest i London, hvor især vestholdet havde svært ved at acceptere pubbernes lukketider. (Foto: Privat)
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close