Nyheder9. august 2016

Caroline gik ned med flaget

Dette års OL i Rio blev en kort fornøjelse for den garvede tennisspiller Caroline Wozniacki, der havde fornøjelsen af at bære Dannebrog frem for hele verden til åbningsceremonien. Efter bare to kampe er hun ude uden medaljer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline_wozniacki_fane.jpg
 Foto: All Over Press

To kampe - mod to forskellige tjekker - mere blev det ikke til for den danske tennisstjerne 26-årige Caroline Wozniacki.

Der var ellers lagt op til, at verdensstjernen kunne høste en OL-medalje til Danmark, og Caroline førte stolt de danske atleter igennem åbningscermonien med Dannebrog i favnen.

Det viste sig dog desværre, at titlen som fanebære skulle blive tennisstjernens største triumf ved dette års OL.

Hun har nemlig ikke fungeret som meget mere en end galionsfigur, da hendes sportslige præstationer både ved OL og andre store tennisturneringer er udeblevet.

Wozniacki har i stedet fokuseret på livet uden for banen, og den hårdtslående blondine optræder oftere på den røde løber i selskab med andre superstjerner, end hun optræder på en tennisbane.

Den danske tenniskomet havde karrierens højdepunkt i 2010-2011, hvor hun lå nummer ét på verdensranglisten. I skrivende stund ligger hun nummer 53 på ranglisten.

Selv om hun er ramlet ned ad den famøse liste, er der i stigende grad fokus på Caroline Wozniacki uden for banen.

Den labre blondines udseende er især blevet bemærket og fremhævet, og hun prydede således siderne i Sports Illustrated Swimsuitedition for 2016 uden en trevl på kroppen. Hun var i stedet iført bodypaint, der i den grad fremhævede hendes spændstige og beundringsværdige former.

På den røde løber er hun heller ikke bleg for at gøre sig bemærket, og til dette års MET Gala i New York var der kig til både ben og sideben, da hun slog tonen an i en glamourøs rød sag.

Senest har frøken Wozniacki indtaget det store lærred, da hun kort medvirker i HBO-serien "Ballers", der blandt andet har Dwayne "The Rock" Johnson og Andy Garcia på rollelisten.

"The Rock" var så imponeret over tennisstjernen, at han ikke kunne dy sig for at tage en selfie, der havnede på hans Instagram. Her deler han begejstringen for Caroline og han lægger ikke fingere imellem.

Selvom det umiddelbart virker til, at Caroline skinner mere uden for banen end på den, mener hun selv, at hun kan komme tilbage.

- Jeg ved, at det kan tage noget tid og vare nogle turneringer at komme tilbage, men det skal nok komme, sagde hun til Ekstra Bladet umiddelbart efter hendes hurtige exit i dette års OL.

Hun blev i første omgang ikke udtaget til OL i Rio, og Wozniacki måtte vinke farvel til sin tredje OL-deltagelse. Hun kom dog alligevel med, da hun fik dispentation og kom med på et såkaldt Wild Card. Alligevel formåede hun ikke at vippe tjekken Petra Kvitová af pinden, og danskeren gik slukøret fra kampen med et nederlag, der sendte hende ud af OL.

Om Caroline Wozniacki kan kæmpe sig op ad verdensranglisten er endnu usikkert, lige som hendes deltagelse er ved det næste OL, der finder sted i 2020 i Tokyo.

Har du ikke fået nok af den danske tennisstjerne, har vi her et galleri med lækre Caroline.

Caroline Wozniacki (billeder af hende)

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_39.png

Sponsoreret indhold