Nyheder13. januar 2022

Camilla var rugemor for sin bror

Det var ikke uden bekymring, at Camilla i en alder af 45 valgte at blive gravid igen. Men at kunne opfylde hendes brors ønske om at blive far, vægtede højere end noget andet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/c_s_og_s_paa_charlies_foedselsdag.jpg
 Foto: Privat

Er du ikke bange for, at det bliver svært at opgive dit barn på den måde?

Det er et af de spørgsmål, Camilla Juliussen ofte fik, da hun var gravid som rugemor.

- Det er ikke mit barn, det er min brors og hans mands, svarede jeg altid, hvis nogen spurgte, fortæller Camilla Juliussen.

I mandags kunne Sh.dk skrive om Søren Juliussen Kristensen, der ikke må være far for sin datter Charlie, fordi forældreskab ikke kan deles mellem to mænd, og derfor har han opstillet et borgerforslag.

Som det ser ud lige nu, er det Sørens Juliussen Kristensens mand, der står registreret som far, mens Camilla Juliussen, der bar et befrugtet donoræg fra en anden kvinde for dem, står registreret som Charlies mor.

Men hvordan ender man med at blive rugemor for sin egen bror?

Var i tvivl

Det er to år siden, Camilla første gang overvejede, om hun kunne finde på at bære sin brors barn. Hun vidste godt, at Søren og Søren havde ønsket at stifte familie længe.

- Men jeg troede faktisk lidt, de havde opgivet det, fordi de ikke ville igennem en adoptionssag, og de turde ikke med en udenlandsk rugemor, fortæller Camilla.

Under en middag med broren og svogeren, foreslog hendes mand Johnni, at hun jo kunne bære barnet. Hun udelukkede ikke helt tanken, men hun havde også sine tvivl om bekymringer.

- Jeg vidste ikke, om jeg ville have flere børn selv, så jeg var ikke sikker på, jeg ville være klar til at gå igennem en graviditet, uden at jeg selv fik et barn i armene til sidst, fortæller hun.

https://imgix.seoghoer.dk/camilla_og_johnni.jpg

Camilla sammen med sin mand Jonni. (Foto: Privat)

Årene gik

Tiden gik, og hun kunne se frustrationen blev større og håbet mindre hos hendes bror og svoger. Hun delte sine tanker med sin mand, og de blev enige om, at de to døtre de havde, var de børn, de skulle have.

- Vi blev enige om, at vi godt kunne give Søren og Søren den gave, som de ønskede allermest. Det ville jo være det fedeste at kunne give dem noget så stort.

Så Camilla foreslog dem, at hun kunne bære deres barn, og det takkede de ja til.

Måtte til udlandet

Snart gik kampen i gang for at Camilla kunne blive gravid, og hendes bror kunne blive far. De fandt en spansk kvinde, der skulle være ægdonor, og det var hendes svoger, der befrugtede ægget.

I Danmark kan man ikke få hjælp til at blive insemineret, når man er rugemor, så Camilla og hendes bror måtte til udlandet for at blive gravid.

- Jeg kan huske, jeg ligger der på briksen, og så har jeg Søren i hånden. Lægen fortæller os, hvornår jeg bliver befrugtet, og vi følger med på en skærm. Og lige da vi kan se, det hele er lykkedes, kan jeg mærke en glæde skylle over mig.

- Det er det helt rigtige jeg gør.

Udvidet pasningsordning

Graviditeten gik godt, men mange havde svært ved at forstå, hvordan det mon var for Camilla at gro et barn inde i sin krop, men ikke føle, det er ens eget.

- Jeg har aldrig tænkt, at det var mit barn. Det er en anden kvindes æg, så jeg har biologisk intet med barnet at gøre, fortæller hun.

- For mig har jeg altid set det som en udvidet pasningsordning, hvor jeg passede på hende, indtil hun var klar til at komme ud til sine fædre.

Glæden i deres øjne

Graviditeten gik godt, og mens Camillas mave voksede, voksede også forventningerne og glæden ved at skulle være faster.

Det er nu omkring syv uger siden, at Camilla fødte. Med på fødestuen var hendes mand samt Søren og Søren. Camilla beskriver fødslen som relativt kort og ukompliceret. Den lange ventetid var ovre, og hendes bror fik deres datter Charlie i armene som den første.

- Jeg bliver helt rørt, når jeg snakker om det nu, fortæller Camilla med en grødet stemme.

- Men det var så fantastisk at se den spontane kærlighed, som jeg kan huske fra mig selv, da jeg blev mor og skulle møde mit barn. Det var det bedste at give dem.

Hjem og sove på maven

Da Camilla og hendes mand forlod fødeafdelingen, var det uden en autostol. Og selv om det i de fleste tilfælde er en ulykkelig slutning, var det for Camilla en fantastisk start på et liv som faster.

- Jeg glædede mig på deres vegne, for nu skulle de endelig være forældre. Men jeg var også glad for, jeg bare selv skulle hjem. Nu kunne jeg drikke et glas rosévin, og jeg kunne sove på maven igen.

Hun fortæller, hvordan hun ikke led noget afsavn, efter at Charlie nu var hos sine fædre og ikke i hendes mave. Hun havde fra starten vidst, at det ikke var hendes barn, og hun var ikke i tvivl om, at hun havde det godt, hjemme hos Søren og Søren.

- Jeg ringer da nok lidt mere for at høre, hvordan det går, end jeg gjorde, da jeg blev moster. Jeg har jo trods alt passet lidt ekstra på hende, end jeg har med mine andre nevøer og niecer, siger hun med latter i stemmen.

Er mor

Selvom Camilla er faster til Charlie, står hun alligevel registreret som hendes mor, da det var hende, der fødte Charlie. Til gengæld kan hendes bror ikke blive registreret som medfar.

- Det føles enormt intimt og forkert, at hun står under mit nem-ID, når jeg logger ind, selvom jeg har frasagt mig alle rettigheder og overdraget alt fra adresse til forældremyndighed og børnebidrag til Søren og Søren, fortæller hun.

- Jeg kalder det heller ikke selv rugemor, da det er en kvinde, der har doneret sit eget æg. Jeg vil hellere kaldes en graviditetsvært, for jeg synes ikke, der er noget 'mor' i det at have båret Charlie.

Derfor håber hun også, at hendes brors borgerforslag bliver en realitet.

-De kæmpede allerede med bare at stifte en familie, så jeg synes ikke det er okay, at de nu også skal kæmpe med at få Søren til også at stå som far, så han kan få de samme rettigheder.

Sponsoreret indhold