Nyheder26. august 2011

Camilla Framnes er klar til bryllup

Den unge mor er efter sit vilde vægttab klar til at sige ja til Christian
Den unge mor er forelsket
Den unge mor er forelsket
 Foto: Fleming Gernyx

Efter 5 års parforhold og en 3 år lang forlovelse er parret Camilla og Christian klar til at gifte sig.

Brylluppet skal står den 10. september, og den vordende brud er ved at have styr på bryllupsplanlægningen.

- Det hjælper på det, men der mangler stadig lidt detaljer som vi skal have på plads, siger Camilla Framnes først, men indrømmer så, at de sidste 3 uger har været ved at tage livet af hende.

- Jeg ligger nogen gange søvnløs og tænker på alt det, jeg skal have styr på.

Læs også: Nu skal babserne fikses

Kirken, menuen og festlokalerne er dog på plads. Parret siger ja til hinanden i Mou Kirke, hvor Camilla kommer fra og holder festen i et forsamlingshus på Christians hjemstavn.

- Det bliver ikke nogen fancy fest. Vi har valgt at sparre på nogle ting og gøre mere ud af det på andre områder. Men med for eksempel vores tøj, giver vi den hele armen, fortæller den unge mor, som fornylig har smidt omkring 58 kilo.

Læs også: De unge mødre: Camilla tabte sig 48 kilo

Vægttabet gjorde det mod forventning - til en leg, at finde det helt rigtige skrud.

- Jeg var hunderæd, da jeg skulle prøve kjoler. Jeg frygtede, at jeg ikke kunne passe nogle af dem, fortæller den kommende brud, som derfor havde ringet i forvejen og fået bestilt nogle forskellige kjoler hjem i nogle alt for store størrelser.

- Det viste sig, at jeg slet ikke kunne passe dem. De var alt for store. For nogle, havde det måske været irriterende, men for mig, var det en succesoplevelse, fortæller Camilla Framnes til seoghør.dk.

Læs også: De unge mødre tuder igennem

Nu har hun fundet en kjole, der passer perfekt til hendes nye slanke skikkelse. Den glæder hun sig til at vise sin kommende mand.

- Jeg glæder mig mest til at se Christian når han står oppe ved alteret og jeg kommer ind. Jeg tror først, at det er der det for alvor går op for os, siger den unge mor, som foruden bryllupsplanlægning også har fundet tid til at skrive bogen "hvis jeg kan, kan du også" om sit vægttab, som hun håber, kan inspirere andre.

Sponsoreret indhold