Nyheder21. august 2015

Drama i København Butikskunder i vild slåskamp over Kanye West-sko

Politiet måtte i går tilkaldes til en skobutik i København, da en flok unge mænd kom i slåskamp over et par sneakers designet af den amerikanske rapper Kanye West
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4528017a.jpg
 All Over

I flere af Københavns gader ligger unge mennesker lige nu i kø med telte, klapstole og masser af drikkevarer. De camperende teeangere er dog hverken hjemløse eller på vej på festival. De ligger i kø til de butikker, der lørdag formiddag kan sælge de nye eksklusive kondisko fra Adidas, der er lavet i samarbejde med den amerikanske rapper Kanye West.

Men der er ikke kun hyggestemning i de lange køer. Ønsket om de helt rigtige sko fik torsdag eftermiddag unge mænd foran sneakersbutikken Naked i Pilestræde til at gå amok, fordi nogen snød foran i køen.
En journalist fra SE og HØR var til stede i butikken, da mændene kom op at slås.

- Der var en gruppe af franske mænd og danske drenge foran butikken. Frankmændene skubbede hårdt og voldsomt til en af de unge, danske drenge, så han faldt baglæns ind af døren til butikken. Drengen fortalte også, at den vrede mand havde taget kvælertag på ham. De to kvindelige ekspedienter i butikken var virkelig seje, selvom de selvfølgelig var rystede. De fik stoppet de vrede mænd og skilt dem ad, mens de ringede til politiet, der hurtigt var på stedet. Hele flokken blev afhørt, og politiet tjekkede også butikkens overvågningskamera, fortæller SE og HØRs journalist.

Det populære fodtøj hedder Adidas Yeezy 350 Boost, og det er den anden sko, Adidas har lavet i samarbejde med Kanye West. Kondiskoene koster 1600 kroner, men fordi de kun er lavet i et begrænset antal, kan de hurtigt sælges videre for det tredobbelte.

https://imgix.seoghoer.dk/yzy350_black_02_2.jpg
 Adidas

Den populære sneakers fra Adidas hedder Adidas Yeezy 350 Boost og koster 1600 kroner. (Foto: Adidas)

https://imgix.seoghoer.dk/image1_2.jpg
 Christina Nyvang Andersen

Der var vild postyr i køen foran butikken torsdag eftermiddag. (Foto: Privat)

https://imgix.seoghoer.dk/image2_2.jpg
 Christina Nyvang Andersen

Politiet fik kamphanerne til at falde til ro, men de anholdt ikke nogen af de vrede mænd. (Foto: Privat)

Sponsoreret indhold