Nyheder14. maj 2011

Bubber udsat for racisme

Bubbers far har en jødisk baggrund, og det kostede TV-værten en særdeles ubehagelig og chokerende oplevelse
Bubber troede ikke, at de danske nazister var ”så langt fremme i skoene”, men han blev chokeret over deres nye formands holdninger
Bubber troede ikke, at de danske nazister var ”så langt fremme i skoene”, men han blev chokeret over deres nye formands holdninger
 Foto: All Over

I det allersidste afsnit af "Danmark - ifølge Bubber" forsøger TV-værten at komme tæt på de danske nazister, og det blev en særdeles ubehagelig oplevelse for ham.

Bubbers far var nemlig af jødiske afstamning, og det var nok til at tænde hadet i den nye formand for det danske nazistparti, DSNB, som Bubber interviewede i forbindelse med serien.

Se også: Web-TV: Bubber i nærkontakt med hundenumse

- Da jeg spurgte ham, hvad de ville gøre ved én som mig, hvis de kom til magten, svarede han iskoldt: "Så bliver du nødt til at finde et andet opholdssted. Så kan du ikke blive boende her i landet". Jesus, tænkte jeg. Det var virkelig svært at komme videre derfra, og han var heller ikke vild efter at tale med mig mere, forklarer Bubber, hvis rigtige navn er Niels Christian Meyer, til B.T.

Læs også: Bubber vil være sæddonor

- Jeg troede heller ikke, de var så langt fremme i skoene, og det var naivt af mig. Jeg synes, det er nogle uhyggelige holdninger, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at kom han til magten, kunne jeg ikke bo her, siger den 46-årige TV-vært.

Bubber forsøgte også at komme tæt på en nazidemonstration i Dresden, men her ønskede ingen at tale med ham, og han blev hurtigt smidt væk igen.

Sponsoreret indhold