Nyheder22. september 2010

Web-TV: Se Bubber i nærkontakt med hundenumse

Den altid glade TV-vært få fornøjelsen af at tømme analkirtler på en kongepuddel
Bubber og Laura som en gang imellem skal have hjælp til at få tømt sine analkirtler
Bubber og Laura som en gang imellem skal have hjælp til at få tømt sine analkirtler
 Foto: TV2

Bubber er manden, der ikke takker nej til en udfordring. Torsdag kl. 20.50 viser TV2 programmet "Danmark ifølge Bubber", hvor han møder en puddelentusiast, der beder ham om at tømme analkirtlerne på sin hvide medaljevindende kongepuddel.

Læs mere: Det gik du glip af, da Bubber besøgte SE og HØR

- Jeg tænkte lidt, hvordan ville jeg selv have det, hvis nogen skulle trykke mig i numsen? Det er et privat område. Jeg bryder mig ikke engang om at tage temperatur. Jeg tænkte bare, nu kommer der noget brunt og tyktflydende fra analkirtlerne, det er altså bare no go, siger en tydelig afskrækket Bubber.

I udsendelsen er det hans job, at få hunden Laura så fin så mulig, så han kan gå på udstilling med hende, og det kræver altså også lidt trykken i hundens numse.

- Jeg måtte tage mig mod til. Jeg kunne jo ikke nægte, og jeg ville da gøre det igen, men jeg spurgte også efter et par plastik handsker, men det var der ikke, siger Bubber.

Læs mere: Anders Lund Madsen er træt af Bubber

Han har selv hunden Balou, men den har han ikke så meget som klippet negle på.

- Men det er nok noget, der skal med på plus og minus listen, når man leder efter hund. Skal denne her race have tømt sine analkirtler. Jeg er bare glad for, at der findes dyrlæger, skraldgriner Bubber.

Læs mere om "Danmark ifølge Bubber" og få en forsmag på torsdagens program her.

Sponsoreret indhold