Bubber fortsætter den uhøflige stil: Er du besværlig?

I aften er Bubber, Ditte Ylva og Pia Allerslev til middag hos Thomas Skov.

I aften er Bubber, Ditte Ylva og Pia Allerslev til middag hos Thomas Skov.

Foto: TV3

I aften i ”Til middag hos” er det blevet Ditte Ylvas tur til at invitere på middag, og endnu en gang får Bubber gjort sig bemærket. Dog ikke på den gode måde.

Snakken falder nemlig på, at Ditte Ylva er single, og det kan Bubber ikke forstå, at hun er.

- Er du besværlig? Eller hvad fanden er der med dig? Er du for vild, spørger Bubber.

- Nej, jeg er ikke, hold nu op med det der, forsvarer Ditte sig selv.

Men Bubber ser tydeligvis en tendens i samfundet, og det er altså den, han kommenterer på.

- Jeg synes bare, at der er en tendens til, at mange mænd synes det er besværligt med en kvinde, der kan selv.

Men Ditte synes, at det er træls, at blive mødt på den måde.

- Det der er pisseirriterende, det er, at det er den måde at blive mødt på. Jeg har aldrig haft svært ved at blive forelsket. Jeg føler, at jeg kommer til at forsvare mig, for så lyder det som om, at der er noget om det, fortæller hun.

Du kan se hvordan resten af samtalen forløber i aften klokken 19.00 i ”Til middag hos” på TV3.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close