Nyheder7. marts 2021

Brudepar chokerer med ønskeseddel: Fint eller for meget?

Et brudepar er kommet i modvind, efter deres særlige ønskeseddel er blevet delt på Facebook. For kan man tillade sig at bede om det, som brudeparret ønsker?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/design_uden_navn_7.png
 (Foto: MEGA og Facebook)

Det er ingen hemmelighed, at bryllupsfester ikke bare er fyldt med kærlighed.

Festerne er også fyldt med udgifter til både mad og musik og alt det midt imellem.

Og derfor har mange brudepar da også sparet op i månedsvis inden den store dag – ellers var der simpelthen ikke råd til at fejre kærligheden.

Et australsk brudepar fik dog en anden idé i forbindelse med deres store dag. Spørgsmålet et så, om idéen også er i orden?

Det kommende brudepar udsendte nemlig en ønskeseddel, hvor de specifikt bad om penge, fordi deres bankkonti blødte.

Helt præcist bad de om ”greens” fra gæsterne. ”Greens” er det australske ord for $100. Det svarer til lige under 500 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-03-05_kl._07.11.12.png
 (Foto: Facebook)

Det var denne "ønskeseddel", som parret sendte til gæsterne. Foto: Facebook

Ønskesedlen, som var udformet som et digt, blev efterfølgende delt på Facebook af designeren – og det er her, at det efterfølgende er strømmet ind med kritik af brudeparret.

Flere mener nemlig ikke, at man så specifikt kan bede gæsterne om penge.

Én skrev blandt andet:

- Okay, wauw! Jeg har altid spekuleret over, hvad den mest venlige måde at bede om penge på var. Det er hvert fald ikke sådan her!

Hvad mener du? Kan man sende en ønskeseddel ud, hvor man så specifikt beder om penge?

Giv din mening til kende herunder.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold