Krimi4. juli 2020

Rørende redning: Brudepar fanget af bølge under bryllupsfotografering

Ideen var god, da et nygift brudepar fra Californien i USA fandt et godt spot på en klippe ved vandet til at få taget bryllupsbilleder. Lige ind til vejret tog fat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/roerende_redning.jpg
 Foto: People

At blive gift er nok en af de allerstørste dage, som et par kan opleve sammen.

Derfor er billederne fra dagen også enormt vigtige, og de fleste går op i, at lokationen skal være den helt rette til at forevige kærligheden.

Det gjorde sig også gældende for et nygift par fra Californien, der havde udset sig et perfekt spot på en klippe ved vandet ved Laguna Beach’ ”Treasure Island”.

Det lykkelige øjeblik blev det og ikke kun fanget af den bookede fotograf – også en mand tæt på parret fik øje på photoshootet og valgte at filme fotograferingen.

Men hvad der var planlagt skulle være et skønt øjeblik, udviklede sig hurtigt til at blive noget mere dramatisk, da vejret tog til og parret blev fanget af en kæmpe bølge.

Ionel Coroama, der filmede øjeblikket, kan i videoen også høres sige: ”Åh Gud”, mens han forklarer barnet ved siden af ham, hvad det er, der er sket.

Imens ligger parret i smoking og brudekjole i det vilde vand og kæmper for at holde sig oven vande.

Heldigvis var hjælpen ikke langt fra stedet, og Ionel valgte at starte optagelserne igen, da to livreddere hopper i vandet for at redde parret ud af det iskolde vand.

Parret er endnu ikke blevet identificeret, men ifølge People, så skulle både brud og brudgom have klaret den voldsomme bølgetur uden skader.

Du kan se den rørende video herunder:

Sponsoreret indhold