Nyheder26. februar 2018

"Say Yes to the Dress": Brudens søn er ærlig omkring "stor røv"

I denne aftens udgave af "Say Yes to the Dress" har bruden sin søn med på kjolejagt, og han er helt ærlig omkring, hvordan hans mor tager sig ud i det store skrud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-02-26_kl._12.31.16.png
 Foto: Kanal 4

"Say Yes to the Dress" indtager atter Kanal 4's skærm i aften, og en af brudene, som vi møder i afsnittet, er Jeanette på 50 år, der skal giftes for anden gang.

Hun har sin voksne søn Christopher med, fordi hans mening er meget vigtig for hende.

Jeanette drømmer om at se elegant og sensuel ud i sin brudekjole, men da hun prøver en kropsnær kjole, bliver det for meget for sønnen Christopher.

- Den sidder for stramt, synes jeg, lige omkring din store røv, lyder dommen fra Jeanettes søn.

Se Jeanettes reaktion i klippet - artiklen fortsætter under billedet:

Se, hvordan Jeanette og de andre brudes kjolejagt ender i "Say Yes to the Dress", der sendes i aften på Kanal 4 kl. 21.

Inden programmets premiere fortalte kjoledesigneren Jesper Høvring, der er frontmand i programmet, til SE og HØR, at fans af det populære TV-format godt kunne glæde sig.

- De kan forvente sig et superflot program med nogle rigtig gode brude, som varierer rigtig meget i både højde og drøjde, men også i alder og i følelser, og hvad de mangler, og hvad de søger, budgetter, og alt muligt andet, så et meget varieret program, men primært et smukt og et godt og et dejligt program, fortæller Jesper Høvring, da SE og HØR mødte ham under indspilningerne af "Say Yes to the Dress".

https://imgix.seoghoer.dk/20171130_dm_say_yes_to_the_dress_006-1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Jesper Høvring skal 10 programmer hjælpe 30 brude med at finde drømmebrudekjolen. Foto: Dan Mariegaard

Sponsoreret indhold