Nyheder9. juni 2014

Broen III kommer til næste år

Fans af tv-serien Broen kan ånde lettet op. Det er nemlig besluttet, at tv-serien vender tilbage med endnu en sæson, som får premiere i efteråret 2015.
Den populære serie Broen kommer igen i 2015 med en tredje sæson.
Den populære serie Broen kommer igen i 2015 med en tredje sæson.
 Foto: All Over

- Jeg glæder mig over, at vi næste år kan give seerne endnu en sæson af "Broen". Tredje sæson tager os nye veje, og det tegner rigtig godt for handlingen, siger DRs dramachef Piv Bernth i en pressemeddelelse.

Det bliver dog uden en af de tidligere sæsoners absolutte hovedpersoner. "Broen III" bliver nemlig uden Kim Bodnia som den danske kriminalbetjent Martin Rohde.

Læs også: DANSK INSTRUKTØR: CANNES SKAL BANE VEJEN

Sofia Helin er dog stadig med i rollen som svenskeren Saga Norén.

- Vi har stadig meget at berette om Saga Norén, og nu kan vi også præsentere seerne for nye spændende karakterer i "Broens" univers og udvikle deres relationer med hinanden, siger Hans Rosenfeldt, der hovedfatter på "Broen III".

Knap en million seere fulgte med, da kollegaerne Saga og Martin var på jagt efter miljøterrorister i seriens anden sæson.

Læs også: KUNSTNERE OG KØBMÆND KÆMPER I CANNES

Serien har desuden fået stor opmærksomhed i udlandet, hvor den blandt andet er blevet genindspillet i en engelsk/fransk udgave.

"Broen" er en dansk/svensk krimi, som handler om et politisamarbejde på tværs af Øresund. Optagelserne til "Broen III" er planlagt til at begynde i september.


Newspaq

Sponsoreret indhold