Kunstnere og købmænd kæmper i Cannes

Foto: All Over

I Tommy Lee Jones' "The Homesman", der kan vinde Guldpalmen, har for eksempel både Sonja Richter og dansk-svenske David Dencik en rolle.

Viggo Mortensen og Ghita Nørby spiller sammen i den argentisk-dansk-amerikanske "Jauja", hvor Viggo Mortensen i øvrigt for første gang taler dansk i en hovedrolle.

Samtidig vises instruktør Kristian Levrings western-film "The Salvation", der ud over Hollywood-navne om Eva Green og Eric Cantona, også har danske Mads Mikkelsen og sangerinden Nanna Øland - bedre kendt som Oh Land - på rollelisten.

To unge danske instruktører debuterer med kortfilm i et sideprogram på festivalen, mens Jonas Alexander Arnbys første spillefilm "Når dyrene drømmer" også bliver vist på den prestigefyldte festival.

Og ikke mindst sidder den danske instruktør Nicolas Winding Refn med i juryen, når det skal besluttes, hvor Guldpalmen skal ende i år.
LÆS OGSÅ: Peter Jackson vil finde det forsvunde fly

At Danmark er så stærkt repræsenteret ved den sydfranske festival i år, er dog langt fra en tilfældighed, mener direktøren for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen.

- Vi er voldsomt privilegerede, og æren går selvfølgelig først og fremmest til de kunstnere, der har lavet filmene, men at vi har så mange danskere med i år, er jo med til at bekræfte, at det ikke er en eller anden bølgetop, vi rider på. Vi har simpelthen fundet et nyt, højt niveau. Og her skal vi blive, slår han fast.

Det er dog ikke kun danske instruktører og skuespillere, der valfarter til Cannes under den årlige festival. Hele den danske filmbranche er stærkt repræsenteret, og under festivalen er der flere vigtige opgaver. Blandt andet er skal der skabes kontakter, der kan give bonus resten af året.

LÆS OGSÅ: Nu bliver Zangenberg TV-stjerne i udlandet

- For branchefolk er det en netværksmulighed, og det er en mulighed for at se, hvad der sker rundt omkring i de andre lande.

- Det er jo blandt andet her, man kan lave lobbyarbejde for de danske film, deltage i vigtige diskussioner og så holder vi en netværksaften, hvor de danske producenter får mulighed for at møde filmfolk fra resten af verden, fortæller Henrik Bo Nielsen og uddyber:

- Det er i Cannes, man laver aftaler om, hvad der skal ske på rigtig mange af de andre festivaler. Alle er her, og derfor er det her, man kan skabe forbindelser. Det er en fantastisk lejlighed til at få aftaler i hus, siger han.

LÆS OGSÅ: Frode festede på Amager

Hvad der gør, at det har været en vellykket festival for de danske filmfolk og ikke mindst ham selv, når de vender tilbage mod nord, bliver målt på flere måder.

- Det er et uhyre vigtigt parameter, at dansk film har solgt godt, og salgsagenterne synes, det har været en god festival, at vi har lavet nogle gode aftaler og samarbejder, og så vil vi jo rigtig gerne have, at de danske film, der har været i konkurrence, er blevet fedt modtaget, siger han.

Guldpalmen og de andre priser i Cannes uddeles i år den lørdag den 24. maj.

/ritzau/

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close