Brødrene Price overtager Blomsterbergs biks

Mette Blomsterberg er efterhånden en erfaren TV-kvinde. Hun har været dommer på \

Mette Blomsterberg er efterhånden en erfaren TV-kvinde. Hun har været dommer på "Den store bagedyst", vært på "Sukkertoppen", og så har hun været med i "Vild med dans", hvor hun dansede med Michael Olesen.

Foto: Aller Media DK

Efter fem år med konditori i Lyngby måtte kagedronningen Mette Blomsterberg dreje nøglen om til sit kageeventyr.

Nyheden om at butikken lukkede og slukkede fordi økonomien ikke kunne hænge sammen, kom i begyndelsen af året, men nu er der allerede gode nyheder.

Mette Blomsterberg kunne nemlig for ganske kort tid siden afsløre, at de madglade brødre Adam og James Price overtager Lyngby-lokalerne.

Det fortæller en lykkelig Mette Blomsterberg på sin Facebook-side.

Før fungerede de nordsjællanske lokaler som café og konditori, hvilket var en drøm for den tidligere ”Bagedyst”-dommer, men nu vil Brødrene Price i stedet lave en diner på toftebæksvej.

Der ligger allerede en ”Brødrene Prices Diner” på Vesterbrogade ved Tivoli i København, så med åbningen i Lyngby bliver det officielt en kæde af amerikanske diners. Tidligere har tv-brødrene også skrevet en dinerkogebog, så passionen på emnet mangler ikke.

Derudover har Adam og James fire restauranter fordelt rundt i landet. Udover København har de smør -og flødeglade brødre nemlig restaurant i henholdsvis Aalborg og Herning.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close