Nyheder19. september 2011

Brødrene Olsen: Sådan undgik vi skilsmisser

Jørgen og Noller afslører, hvordan det er lykkedes dem at bevare deres ægteskaber - på trods af de mange frække tilbud
Noller eller Jørgen holder liv i ægteskabet ved at være meget aktiv i soveværelset - se, hvem af dem det er her
Noller eller Jørgen holder liv i ægteskabet ved at være meget aktiv i soveværelset - se, hvem af dem det er her
 Foto: All Over

Både 61-årige Jørgen og hans 58-årige lillebror, Noller, har været gift i noget nær en menneskealder med henholdsvis fru Lena og fru Kirsten.

Nu løfter duetten sløret for, hvordan man kombinerer et liv på landevejene med tilhørende fester og et velfungerende ægteskab.

Læs også: Brødrene Olsen ambassadører for Palæstina

Jørgen har kendt sin kone Lena siden 1968, og sammen har de døtrene Marie og Lien. Og selvom forholdet har 43 år på bagen, er det ikke blevet kedeligt i dobbeltsengen.

- Det vigtigste er nok, at vi har beholdt seksualiteten i vores forhold, afslører Jørgen således til Ekstra Bladet, og kaster sig ud i en gisning om, hvad man ikke skal gøre, hvis man skal holde gang i sexlivet:

- Jeg tror, at mange læner sig tilbage og slapper for meget af. Gør sig ikke lækre for hinanden.

Læs også: Noller: Tæt på at miste livet

Hans bror Noller er også stadig lykkelig gift, og det undrer ham en smule.

- Det er faktisk et under. Haha. Men også en kombination af dyb respekt og kærlighed til hinanden, siger Noller til avisen, uden at komme ind på, om der stadig er gang i løjerne hjemme hos ham.


Sponsoreret indhold