Nyheder14. maj 2011

Brødrene Olsen ambassadører for Palæstina

De danske Grand Prix-veteraner havde en overraskende nyhed, da de i går ankom til Düsseldorf
Det er første gang, siden brødrene selv vandt i Stockholm i 2000, at de skal overvære et finaleshow live fra salen
Det er første gang, siden brødrene selv vandt i Stockholm i 2000, at de skal overvære et finaleshow live fra salen
 Foto: All Over

I 2000 vandt Brdr. Olsen Melodi Grand Prix'et med Fly on the Wings of Love, og i går var Jørgen og Noller så tilbage i det store europæiske show, da de ankom til arenaen i Düsseldorf.

Brødrene er i Tyskland for at overvære aftenens finale samt promovere deres nye album, Wings of Eurovision, hvor de synger deres Grand Prix-favoritter gennem tiden.

Læs også: Melodi Grand Prix: Snyd

Men samtidig havde Olsen-brødrene også lidt af en nyhed med sig, som de fortalte til Ekstra Bladet.

- Noller og jeg er blevet spurgt, om vi vil være ambassadører for, at Palæstina kommer med i Melodi Grand Prix'et. Det vil vi meget gerne, fortalte Jørgen Olsen, som mener, at en deltagelse i det Internationale Grand Prix kan betyde meget for en nation.

Læs også: Ekspert: Danmark har gode chancer

- Der er nogle videregående perspektiver. Kultur har altid været det, der kunne flytte bjerge. Den har kunnet flytte systemer. Tænk på The Beatles' betydning - den skal man ikke undervurdere.

Brødrene var i øvrigt enige om, at årets danske bidrag, A Friend in London med New Tomorrow, i hvert fald har top 5-potentiale. Du kan selv se og høre de 11 sange, der på forhånd er udråbt til favoritter, ved at klikke her.

Sponsoreret indhold