Nyheder11. maj 2016

Britisk dronning i kæmpebrøler – troede ikke, mikrofonen var tændt

Den britiske dronning begik en brøler af de lidt større, da hun tirsdag gav sin ærlige mening til kende under en havefest. Dronningen vidste nemlig ikke, at hendes samtale blev optaget, og hun endte med at udtale sig ret kritisk om det kinesiske præsidentpar
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronningen_med_kina_folk.jpg
 (Foto: All Over)

Det er sjældent godt at tale grimt om folk. Og det er aldrig godt at tale grimt om folk, hvis de hører det. Den britiske dronning Elizabeth kunne dog ikke dy sig for at sige sin ærlige mening forleden – men den aldrende dronning havde næppe regnet med, at hendes samtale blev fanget på kamera.

Det var ikke desto mindre tilfældet.

Dronning Elizabeth deltog tirsdag i en havefest på Buckingham Palace, og det var under de festlige omstændigheder, at hun så sit snit til at fortælle, hvad hun i virkeligheden synes om det kinesiske præsidentpar, som hun mødte under et statsbesøg i oktober sidste år.

Dronningen talte under havefesten med politiinspektøren Lucy D’Orsi, som stod for det kinesiske præsidentpars sikkerhed, mens parret var på statsbesøg i England. Og samtalen faldt hurtigt på de kinesiske gæster.

- Må jeg præsentere dig for politiinspektør Lucy D'Orsi, som stod for sikkerheden under det kinesiske statsbesøg..., sagde kammerherren ifølge det britiske medie Daily Mail, da han introducerede dronning Elizabeth for Lucy d’Orsi.

- Åh, det var dog uheldigt (for hende, red.), indskød dronning Elizabeth og hentydede altså til, at det ikke var det allersjoveste job at have.

Værre blev det dog, da dronningen kort tid efter tilføjede:

- De var meget uhøflige over for ambassadøren.

Dronning Elizabeth, der i dag er fyldt 90 år, anede dog ikke, at hendes kameramand fangede det hele på kamera. Og nu er de uheldige udtalelser så blevet offentliggjort. Ups!

Hør det herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_73.png

Sponsoreret indhold