Nyheder 9. oktober 2017

Bodil Jørgensen: Har stadig smerter

Bodil Jørgensen kommer sig formentlig aldrig helt over den dramatiske traktorulykke
Foto: Thomas Laursen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om den 56-årige skuespillerinde har det godt i dag, døjer hun stadig med men.

– Jeg kan mærke det, når der som i dag er kulde og blæst udenfor. Men jeg skal ikke klage, lød det fra Bodil Jørgensen, da SE og HØR mødte hende til premieren på ”Sikke et cirkus” i Imperial.

Skuespillerinden er taknemmelig for at være helet så godt, efter at hun blandt andet punkterede begge lunger, havde blødninger i leveren og nyrerne, knuste et kraveben i 12 stykker og lå i koma i flere dage.

– Det andet kan jeg leve med. Jeg skal bare holde mig i form, fortalte Bodil Jørgensen, der havde sin 9-årige datter med til premieren. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Dan Mariegaard

Bodil Jørgensen er rykket fra byen til landet, men hun sørger for at holde fast i Nørrebro. Datteren Rigmor, ni, skal nemlig stadig se sine Nørrebro-veninder, som var med i biografen.

Udover Bodil Jørgensen, var en lang række andre kendisser også dukket op til premieren på "Sikke et cirkus". 

Se de andre kendte danskere på billederne herunder:

Foto: Dan Mariegaard

Det kan være et stort cirkus, når man skal have fire børn af sted om morgenen. Men så er det heldigt, at Rasmus Bjerg har god erfaring med cirkus.

– Anna synes, at det er et stort cirkus, og at hendes far er en kæmpe klovn, grinede han om sin ældste datter. 

Derudover var hustru Helle Bjerg, datteren Ella og sønnen Villads også med.

Foto: Dan Mariegaard

Det går hurtigt med 46-årige Mia Lyhnes tvillingpiger Asta og Andrea på syv år, som netop er startet i 1. klasse.

Pigerne glædede sig til en lørdag i biffen med mor.

Foto: Dan Mariegaard

Om mindre end to måneder modtager Anne-Grethe Bjarup Riis’ søn Gilbert, ti, sin sidste kemobehandling, efter at han for to et halvt år siden fik konstateret leukæmi.

Det skal fejres med en rejse med resten af familien.

Foto: Dan Mariegaard

– Jeg har overhovedet ikke ondt mere. Jeg har været meget disciplineret, og jeg har passet på mig selv, lød det fra Sisse Fisker på 41 år, som tidligere på året blev opereret i ryggen.

Foto: Dan Mariegaard

– Jeg har Danmarks smukkeste kone med – Neeni, fortalte Mikkel Lomborg, også kendt som Hr. Skæg. Parret fulgtes med Neeni Rasool Lomborgs tiårige datter Shireen, som spiller med i filmen.

Foto: Dan Mariegaard

- Jeg så ”It” (gyserfilm med en klovn, red.), da jeg var barn, og det er ikke et særlig godt minde. Så jeg har det ikke så godt med cirkus – i hvert fald ikke med klovne, sagde skuespilleren Cyron Melville.

Foto: Dan Mariegaard

Søren Hauch-Fausbøll havde taget to veninder med i biffen for at se filmen, han selv spiller med i.

– Jeg føler mig lidt gammel nogle gange, når voksne med børn kommer og siger, at de kan huske Bamse, fra de selv var børn, fortalte den 59-årige Bamseskuespiller.

(Alle fotos: Dan Mariegaard)

Sponsoreret indhold