Blachman: Uerstatteligt forelsket

Det går stærkt i Blachmans kærlighedsliv

Det går stærkt i Blachmans kærlighedsliv

Foto: Mikael Rieck



Det skulle egentlig handle om Blachmans kærlighed til sine Facebook-fans, men da hovedpersonen ankom til sin egen fest en halv time forsinket, var det med kærligheden rettet mod én bestemt blondine. Den excentriske skaldepande havde nemlig en skønhed med i taxaen - den 35-årige Sarah Louise Schackinger, som han nu danner par med.

- Sarah Louise Schackinger er min kæreste. Jeg er uerstatteligt forelsket! Sarah er 35 år og billedkunstner, oplyser Thomas Blachman til SE og HØR, men vil ikke fortælle, hvordan det forelskede par mødte hinanden.

Thomas Blachman: Ny kæreste

Ifølge Blachman selv var det ellers meningen, at "X Factor"- værten skulle nyde singletilværelsen i en periode efter bruddet med vejrsilden Anja Fonseca. Det er halvanden måned siden, Blachman fortalte om bruddet i SE og HØR, men nu er han altså atter i et forhold - denne gang med en langhåret blondine.

Den veldrejede Sarah Louise Schackinger er ligesom Blachman en kreativ type, der viser sine tegninger og skulpturer frem på Facebook, så alle kan se de kunstneristiske talenter, der åbenbart er blevet godkendt af Blachmans skarpe øje.Trommeslagerens nye dame bor i en toværelses lejlighed på Østerbro på 64 kvadratmeter, men mon ikke hun snart kan flyde ud på Blachmans 244 kvadratmeter på Frederiksberg eller i husbåden ved Holmen?

Det var i hvert fald tydeligt, at de to turtelduer ikke kunne få nok af hinandens selskab om bord på den små syv millioner kroner dyre færge fra 1954, som Blachman har bygget om til en 350 kvadratmeter stor luksushusbåd med den eksklusive kajplads på adressen Danneskiold-Samsøes Allé. Færgen sejlede under mere ydmyge forhold i næsten 25 år mellem Als og Sundeved under navnet Jacob Hardeshøj.

Blachman vil have Lise Rønne

Thomas Blachman havde i førsteomgang inviteret en del af sine Facebook-venner til en fest som undskyldning for alle de manglende svar på det sociale medie. "Mentor"-værtens ordblindhed gør det nemlig besværligt at skrive, og så er det nemmere at holde fest.

- Det er jo en Facebook-fest og en cadeau til alle de mennesker, der har skrevet til mig i så lang tid. Og så holder jeg en fest på grund af min ordblindhed. Det er jo sindssygt begavede mennesker, for fanden! Det er 76.000 sindssygt kloge mennesker, som hele tiden har ideer og evaluerer det, jeg laver, sagde Blachman, før han tog sin nye kæreste med til søs.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close