Blachman revses igen, igen
Mange skuffede X Factor-deltagere har gennem tiden leveret en sviner til Thomas Blachman. Nu møder den skaldede dommer endnu engang hård kritik, denne gang fra gruppen Double Trouble, der røg ud i fredagens program - det sidste inden live-udsendelserne starter i næste uge.
- På mange måder føler vi os holdt for nar. For det er som om, han hele tiden havde besluttet sig for, hvem han ville have videre. Og det var aldrig os, lyder det i B.T. fra vennerne Line og Christopher, der tilsammen udgør Double Trouble.
Læs også: Dan Rachlin sviner Blachman
- Vi synes, det er vildt uretfærdigt. Vi har om nogen taget imod Blachmans kritik og gjort noget ved det. Og så ryger vi alligevel. Det er en mega flad fornemmelse, for vi har virkelig lagt meget arbejde i det her, forklarer gruppen, der heller ikke kan forstå, hvorfor Blachman fik lov at sammensætte sine egne grupper, hvoraf 2 gik videre til live-udsendelserne.
Læs også: Blachman gik amok
- Hvad er så ideen med at stille op som gruppe, når han alligevel danner sine egne grupper og sender dem videre? Han har jo hele tiden vidst, at han ville have dem videre, siger Double Trouble.
De 2 venner understreger, at de ikke er bitre men skuffede - og at de vil fortsætte med at lave musik sammen.