Bjerrehuus om forholdet til Gunnvør: - Vi taler ikke sammen

Foto: Mikael Rieck

Til maj kan Oliver Bjerrehuus kalde sig far til fire, når ekskæresten Gunnvør Dalsgaard, som er kendt fra TV3-programmet ”Forsidefruer”, føder sit og hans tredje fælles barn. 
 
Men forholdet mellem de tidligere kærester er bestemt ikke godt for tiden. 
 
Det afslørede Oliver Bjerrehuus til premiere på filmen ”Ghost in the Shell” i CinemaxX-biografen på Fisketorvet i København. 
 
 
– Hvordan er dit og Gunnvørs forhold?
 
– Det er ikkeeksisterende. 
 
– På hvilken måde?
 
– Vi snakker ikke sammen, lød det fra den 41-årige model.
 
Klar til flere børn
Oliver Bjerrehuus har fra et tidligere forhold sønnen Oscar på 16, mens han og Gunnvør er forældre til to piger, Sigga på seks og Hannah på tre år. 
 
I næste måned kommer en lillebror så til verden, men selv om han ifølge Oliver Bjerrehuus er ”lavet i kærlighed”, betragter modellen mere sig selv som ”en donor”, fortalte han til premieren. 
 
– Da jeg mødte hende (Gunnvør, red.), lovede jeg hende, at jeg ville give hende lige så mange børn, som hun ville have. Og det står jeg ved, fortæller 
han. 
 
 
Da Oliver blev spurgt, hvor mange børn han vil give Gunnvør, lød svaret: 
 
– Det ved jeg ikke. Du kan prøve at ringe til hende og spørge. 
 
SE og HØR har uden held forsøgt at få en kommentar fra Gunnvør Dalsgaard.
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close