Nyheder18. marts 2022

Bizarre billeder: Mand fylder madolie på tanken

En mand gør sig et desperat forsøg på at undgå de høje benzin- og dieselpriser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/madolie.png
 Foto: Mark Rainford

Lige nu er priserne på benzin og diesel tårnhøje.

Det får bilister til at søge alternative muligheder for enten at finde billig benzin eller overveje en ekstra gang, om man skal lade bilen stå og bruge et alternativ transportmiddel, der ikke kører på brændstof.

Tyskerne valfarter for eksempel til Danmark for at tanke deres biler op, da priserne er billigere end på den tyske side af grænsen.

Men en mand i England har taget konsekvensen af de høje priser til et helt andet niveau, skriver The Sun.

Fylder madolie på tanken

I stedet for at fylde brændstof på sin bil har han under en indkøbstur i det lokale supermarked fyldt sin indkøbsvogn op med madolie.

En anden har så fanget manden i færd med at hælde olien i benzindækslet.

Det blev til en video, som han lagde op på Facebook med teksten:

"Hvilke brændstofpriser?"

Gør det ikke

Flere har efterfølgende kommenteret på videoen.

"Det bliver en travl aften for automekanikeren, når alle prøver at fylde det (madolie, red.) på deres moderne dieselmotor", skriver en.

En anden advarer mod at gøre manden kunsten efter:

"Du skal ikke hælde madolie på din bil, medmindre det er en gammel type dieselmotor."

En producent af madolie siger, at selvom genbrug af biodiesel (planteolie- eller dyrefedt baseret på dieselbrændstof), er muligt, så skal bilister undgå at hælde olie direkte fra flasken ned i tanken.

Sponsoreret indhold