Nyheder18. marts 2022

Tyske bilister hamstrer benzin i Danmark og skaber kæmpe køer

De høje benzinpriser får tyskerne til at søge nordpå for at tanke
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Benzinpriserne i Danmark ligger på et tårnhøjt niveau, men tager man syd for grænsen, står det endnu værre til.

Derfor er tyskere begyndt at strømme over grænsen for at tanke op med dansk benzin.

Det skriver jv.dk.

Ifølge avisen er benzinpriserne i Danmark to-tre kroner billigere end i Tyskland.

Det kan mærkes hos Circle K-tankstationen i Padborg.

- De hamstrer. Vi har aldrig oplevet noget lignende. Det har jo altid været os, der har tanket i Tyskland, fordi det har været billigere der, siger butikschef hos Circle K i Padborg, Gitte Storgaard til jv.dk.

Avisen har også snakket med flere andre tankstationer i grænseområdet, der bekræfter tendensen.

Tendensen startede for alvor sidste fredag, og det er hovedsageligt private bilister, der kører til Danmark for at tanke.

Sponsoreret indhold