Nyheder1. maj 2017

Birthe Neumann: Nu laver hun selv sin rengøring

For snart 70-årige Birthe Neumann er rengøring usædvanligt tilfredsstillende.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_106.jpg
 (Foto: All Over)

Filmpriser, nedture og et langt ægteskab. Birthe Neumann har været igennem lidt af hvert i sit 70 år lange liv. Men det betyder ikke, at appetitten på livet er blevet mindre med årene.

– Det vigtigste, jeg har lært om mig selv, er, at jeg stadig har lyst til at prøve nye veje. Og at alder ikke er nogen hindring og ikke er en undskyldning for stilstand. Det er aldrig for sent. Så længe éns helbred er godt, kan man stadig være nysgerrig, siger skuespillerinden i et interview med ALT for damerne.

"Badehotellet"-skuespillerinden har kastet sig over rengøring af sin og Paul Hüttels lejlighed i København, og adspurgt om, hvad hun er mest stolt af, svarer hun:

– At jeg i min høje alder har påtaget mig selv at stå for rengøringen i vores hjem og er blevet – synes jeg selv – rigtig god til det. Husligt arbejde har jeg hele mit liv kendt mig selv uduelig til, og så har jeg været så heldig, at jeg har haft nogen til at gøre det for mig, forklarer hun og fortsætter:

- Men nu bor vi i nogle omgivelser – en lille lejlighed – som har gjort det muligt for mig selv at gøre det. Det er så usædvanligt tilfredsstillende, og det er så målbart, siger 70-års-fødselaren til ugebladet.

Læs hele historien om Birthe Neumann i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold