Birthe Neumann: Her er hemmeligheden bag 42-års ægteskab

Skuespillerparret Paul Hüttel og Birthe Neumann fulgtes på arbejde, da de begge indspillede 4. sæson af ”Badehotellet”.

Skuespillerparret Paul Hüttel og Birthe Neumann fulgtes på arbejde, da de begge indspillede 4. sæson af ”Badehotellet”.

(Foto: Dan Mariegaard)

Jeg var fuldstændig målløs. Ordene er Birthe Neumanns. Det kom således fuldstændig bag på den rutinerede skuespillerinde, at hun skulle have selskab af husbonden Paul Hüttel på settet i den 4. sæson af TV2- hittet ”Badehotellet”. 

Det erfarne skuespillerpar spiller nu over for hinanden i TV2-successen, men deres makkerskab går langt tilbage og rækker langt ud over teaterscener og filmset. I privaten har de nemlig spillet hovedrollerne i hinandens liv i noget nær en menneskealder. 

Mere præcis nytårsdag 1974, hvor skuespillerparret blev mand og kone. Og når man spørger, hvad hemmeligheden bag et 42 år langt og lykkeligt ægteskab, der både har overlevet kræft og depression, er, svarer 69-årige Birthe Neumann kort og kontant:

– Det er ikke at blive skilt. 

Imens uddyber hendes 81-årige husbond:

– Man skal holde ud, og man skal holde af. Og man skal huske at takke de mennesker, der holder af dig og holder dig ud, lyder det fra Paul Hüttel, der sammen med Birthe Neumann har datteren Stine Hüttel. 

Det var bag kulisserne, Birthe Neumann første gang så sin mand - til optagelsesprøve på Odense Teater, hvor Paul Hüttel dengang var ansat.

Følg med i ”Badehotellet” hver mandag kl. 20, og se, om Paul også vinder Birthes hjerte på TV 2. 

Læs det store interview med Birthe Neumann og Paul Hüttel i denne uges SE og HØR. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close