Bille fylder 70: Har otte børn med fem kvinder

Bille August tænker ikke over sin alder, fortalte han for nylig til ALT for damerne: – Jeg kan ikke begribe det, når jeg ser tallet 70 – tak skal du have, tænker jeg. Men så længe man bevarer sin glød af nysgerrighed og sin evne til at være til stede i nuet, så er alder ikke så vigtig. Det er sådan, jeg forsøger at leve mit liv.

Bille August tænker ikke over sin alder, fortalte han for nylig til ALT for damerne: – Jeg kan ikke begribe det, når jeg ser tallet 70 – tak skal du have, tænker jeg. Men så længe man bevarer sin glød af nysgerrighed og sin evne til at være til stede i nuet, så er alder ikke så vigtig. Det er sådan, jeg forsøger at leve mit liv.

Foto: Mikael Rieck

I en stor del af sit liv har filminstruktør Bille August følt, at han var i transit.

Han fløj fra kvinde til kvinde, nogle af dem fik han børn med, og først i en moden alder fandt han hjem.

I dag har han fundet ro og kærlighed i sit ægteskab med skuespilleren Sara-Marie Maltha, og han er overbevist om, at hans 2. ægteskab også bliver hans sidste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var ikke nemt for Sara-Marie Maltha, da hun faldt for Bille August. Hun blev mistænkeliggjort, for var hun bare sammen med ham, fordi det kunne give hende fede filmroller? (Foto: Kaspar Wenstrup)

De har været sammen i de seneste 16 år og har tre børn. I dag, den 9. november, kan de fejre, at familiefaderen fylder 70.

– Mit ægteskab med Sara-Marie skal holde. Det er noget med at ville det, sagde Bille August for nylig til ALT for damerne.

– Jeg befinder mig i en branche, hvor det handler om følelser hver dag, og hvor man let kan komme til at forveksle de følelser, der opstår i filmen og i rollerne, med noget privat, hvilket let afstedkommer, at man indleder et forhold.

– Jeg har set det ske så mange gange. Og jeg har selv praktiseret det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

”Pelle Erobreren” fra 1987 blev Bille Augusts store gennembrud som filminstruktør. Den vandt både en Oscar, en Golden Globe og Den Gyldne Palme i Cannes. August vandt også Den Gyldne Palme for ”Den gode vilje” i 1992.

Bille August har ved flere lejligheder udtalt, at utroskab er uacceptabelt. Han vil i hvert fald ikke acceptere det.

Så han og hustruen har aftalt, at de passer på hinanden og undgår at havne i situationer, som ville kunne udvikle sig.

Stolt far

Bille August har grinende sagt, at han ikke ved, hvorfor han har så mange børn. Men han elsker børn og er stolt af sine børn.

Han mener også, at han med tiden er blevet en bedre far.

– Da jeg var ung, havde jeg travlt med at realisere mig selv. Jeg var så ambitiøs, og mange gange skete det på bekostning af, at jeg burde være mere hjemme og en bedre far, har han sagt til ALT for damerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Alba August er gået i sin berømte mor Pernilla Augusts fodspor som skuespiller. Alba har hovedrollen i Netflix-serien ”The Rain”. (Foto: Thomas Laursen)

I dag forlader han eksempelvis ikke familien for at tage på filmprojekter i udlandet i flere måneder.

Han tager kone og børn med samt en lærer, så børnene kan få undervisning undervejs.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Asta August har også fået skuespillet ind med modermælken og er aktuel i ”Sygeplejeskolen” på TV2 Charlie. (Foto: Dan Mariegaard)

Når familien er hjemme, bor de alle i en 304 kvadratmeter stor villa i Hellerup, som Bille August købte for 16 millioner kr. i 2016.

Det er den 4. dyre villa, som han har ejet i området, siden familien for ti år siden flyttede hjem fra London.

Han har tjent på alle salgene – også under finanskrisen.

A-holdet

Syv af Bille Augusts otte børn har fornavne, som begynder med A.

Undtagelsen er den ældste, 49-årige Melina, som han fik med en kinesiskfødt kvinde, da han uddannede sig som fotograf i Stockholm.

Hun tog selv kontakt til sin far som 14-årig og har siden været en del af familien.

40-årige Anders Frithiof August, der er manuskriptforfatter, har Bille August med skoleleder Annie Munksgaard Holte.

Den 35-årige manuskriptforfatter Adam med eksskuespiller og psykolog Masja Dessau, 63.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Masja Dessau holdt op som skuespiller i 1986, uddannede sig til psykolog og har egen praksis i København. (Foto: Ritzau Scanpix)

Skuespillerne Asta, 26, og Alba, 25, med den svenske skuespiller og instruktør Pernilla August, 60, som han var gift med fra 1991 til 1997.

Amaryllis, 15, Albert, 13, og Aya, fem, er fra forholdet til skuespiller Sara-Marie Maltha, 46, som han har været gift med siden 2012.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bille August med sin hustru og de tre yngste af sine i alt otte børn. (Foto: Thomas Laursen)

Bille August fylder 70 år i dag den 9. november.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close