Nyheder7. maj 2015

Bille accepterer voldsdom

Evian-spilleren må videre
Af af
Nicki Bille accepterer voldsdommen fra Københavns Byret.
Nicki Bille accepterer voldsdommen fra Københavns Byret.
 Foto: Kaspar Wenstrup



Den danske fodboldspiller, Nicki Bille, dropper at anke den voldsdom, han blev idømt for 14 dage siden i Københavns Byret.

Det har angriberen besluttet efter samråd med sin advokat, Peter Berg.

- Nicki har lagt stor vægt på, at han vil have den sag ud af verden. Han har været meget interesseret i at få lukket sagen, så han kan komme videre med sit liv, siger Peter Berg til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Nu har Nicki Bille fået sin dom

Dermed står dommen på 60 dages betinget fængsel med et års prøvetid - samt 80 timers samfundstjeneste for vold mod en kvindelig betjent og for at modsætte sig anholdelse ved magt.

Bataljen skete påskenat sidste år i det indre København og endte med, at Nicki Bille bed den kvindelige betjent, der sammen med en mandlig kollega forsøgte at anholde fodboldspilleren, der påvirket af alkohol optrådte "støjende og voldeligt" og sparkede til en p-automat og en cykel.

På daværende tidspunkt spillede Nicki Bille for norske Rosenborg, mens han i dag optræder med begrænset succes for Evian i den bedste franske liga. Holdet er dog i umiddelbar nedrykningsfare.

Nicki Bille tiltalt for at bide betjent

I retten fortalte den kvindelige betjent om vanskelighederne med at anholde Nicki Bille, der gjorde voldsom modstand.

- Jeg har aldrig brugt så lang tid på at lægge en person i håndjern. Han ligger og råber op om, at han er landsholdsspiller, fortalte den kvindelige betjent i Københavns Byret.

Herefter fortalte hun, at Nicki Bille "bider mig og griner".

- Han siger, at jeg er magtliderlig og burde have noget pik, sagde den kvindelige betjent, som efter påske-optrinnet var på skadestuen, hvor lægerne konstaterede et "lille rødt mærke" i højre underarm.

Ved udmålingen af straffen lagde dommerne blandt andet vægt på, at volden ikke var i den hårde ende samt Nicki Billes gode personlige forhold.

Sponsoreret indhold