Nyheder27. april 2017

To betjente tiltalt for at modtage luksusophold fra Karsten Ree

Erhvervsmanden var mistænkt for menneskehandel, og han gav et hotelophold til to betjente, der efterforskede sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-37275.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Samtidig med at være mistænkt i en sag om menneskehandel har forretningsmanden Karsten Ree foræret et ophold i Kenya og på Zanzibar til to politibetjente, som var med til at efterforske sagen. Det mener anklagemyndigheden, der nu har tiltalt de to betjente for at have modtaget bestikkelsen.

Ifølge anklageskriftet har bestikkelsen fundet sted fra marts til november 2015.

De to betjente har angiveligt modtaget et ophold på et safariresort i Kenya til en værdi af 22.500 og på et luksushotel på Zanzibar til 4.100 kroner af erhvervsmanden.

- Det er meget usædvanligt, at danske politifolk bliver tiltalt for at have modtaget værdifulde gaver, udtaler vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich i en pressemeddelse.

Karsten Ree har tidligere været mistænkt for menneskehandel. De to betjente, der angiveligt har modtaget bestikkelse, var med til at efterførste sagen, men senere frafaldt sigtelserne mod Ree. De to politimænd skulle angiveligt også have hjulpet Karsten Ree med såkaldt politimæssig sikkerhedsrådgivning.

Ifølge Ekstra Bladet nægter de to betjente sig skyldige i anklagerne.

Sponsoreret indhold