Karsten Ree: Månedsløn på 100 millioner kroner

Foto: Mikael Rieck

Millionerne ruller fortsat ind i Karsten Rees pengetank.

Alene på en måned er det blevet til godt og vel 100 millioner kr. ekstra til den i forvejen dobbelte milliardær.

Karsten har investeret ikke mindre end 900 millioner kr. i den kinesiske aktie Alibaba, som den seneste måned er steget støt.

Karsten købte til en kurs på 95 dollars per aktie, og nu har kursen passeret 105.

Det betyder altså, at Karstens aktier er blevet ca. 100 millioner kr. mere værd.

– Det er dejligt.

Men jeg har også haft dem i et par år, så en fortjeneste på 15 procent over et par år er vel ikke for meget, griner Karsten fra Kenya, hvor han og Janni netop har besøgt hans Karen Blixen Camp.

Milliardæren tilføjer, at en gunstig dollarkurs faktisk har gjort forretningen endnu bedre.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close