Nyheder15. august 2018

Se billederne: Bendtner på banen med Marcus & Martinus

De norske poptrolde gav Rosenborg-spilleren kamp til stregen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bendtner-marcus-martinus.jpg
 Foto: Dan Mariegaard, Mikael Rieck

De kan synge, de kan danse - og så kan de sørme også spille fodbold.

Det måtte danske Nicklas Bendtner, 30, erkende, da han mødte Marcus og Martinus på fodboldbanen i Trondheim, hvor han til daglig spiller for norske Rosenborg.

Tirsdag uploadede Bendtner et billede, hvor han spiller fodbold med de norske pop-tvillinger på 16 år.

Artiklen fortsætter under billdet.

- Billedet siger det hele. Nu ser jeg frem til koncerten i aften, hvor jeg er sikker på, jeg bliver blæst bagover, lyder lovprisningen fra Bendtner, der afslører, at han som tusindvis af teenagepiger er Marcus & Martinus-fan.

Artiklen fortsætter under billedet.

Marcus og Martinus var også begejstrede for mødet med den danske angriber, som Rosenborg-spilleren Tore Reginiussen havde arrangeret.

- Vi havde det så sjovt med at spille hos Rosenborg med Tore og Bendtner! Fantastiske fyre, lyder det fra popduoen på deres Instagram.

Overfor norske Adresseavisen fortæller Marcus og Martinus, at de faktisk formåede at udfordre Bendtner.

- Vi fik begge lavet en tunnel på Bendtner, fortæller Martinus til Adresseavisen.

- Der blev da også lavet nogle tunneller den anden vej, lyder det fra Nicklas Bendtner.

Det var ikke første gang, de to norske popstjerner mødte den danske fodboldstjerne.

- Han er en vældig jordnær og flink fyr. Vi har mødt ham fire gange nu, og det har været meget sjovt, siger Martinus.

Og Bendtner har også kun godt at sige om de to unge tvillinger:

- De var faktisk rigtig gode, lyder dommen om deres evner på grønsværen.

Senere samme dag var Bendtner så til Marcus og Martinus' koncert i Trondheim.

Med sig havde han sin nye kæreste, modellen Philine Pi Roepstorff, der dokumenterede parrets aften på sin Instagram stories.

Sponsoreret indhold