Nyheder15. april 2015

BED BILLE BETJENT?

Fodboldspilleren Nicki Bille skal i retten, fordi han blandt andet er tiltalt for at have bidt en politibetjent i armen
Af af
Nicki Bille kan i næste uge opleves på anklagebænken i Københavns Byret.
Nicki Bille kan i næste uge opleves på anklagebænken i Københavns Byret.
 Foto: ALL OVER




I næste uge skal Nicki Bille afhøres i Københavns Byret i forbindelse med en voldssag, som den 27-årige fodboldstjerne er tiltalt i.

Nicki Bille Nielsen er ifølge anklageskriftet tiltalt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18 samt straffelovens § 119.

LÆS OGSÅ: Nicki Bille: Jeg løj

Den 18. april 2014 kl. 00.40 skulle Nicki Bille i Antoniagade i København have opført sig støjende og voldeligt ved at råbe op samtidig med, at han sparkede til en parkeringsautomat og en cykel.

Da politiet lidt senere forsøgte at lægge Nicki Bille i håndjern, spændte han i kroppen og strittede imod, og dermed hindrede han betjentene i at udføre deres arbejde.

Nicki Bille afsluttede byturen med at bide en af politibetjentene i højre arm, da han i politibil blev kørt til Station City på Halmtorvet i København.

Anklagemyndigheden har lagt op til, at Nicki Bille idømmes en fængselsstraf.

LÆS OGSÅ: Nicki Bille scorer teenagemodel

Det er ikke første gang, Nicki Bille er kommet i klammeri med ordensmagten.

Den 27. september 2013 blev han smidt i detentionen efter at have smadret et glas, spyttet på en ansat og slået ud efter andre gæster på Trondheim-baren Three Lions.

Nicki Billes opførsel dengang kostede en bøde på 10.000 kr.

Den seneste retssag mod Nicki Bille, som nu spiller i Frankrig, indledes torsdag i næste uge i Københavns Byret.

LÆS OGSÅ: Nicki Bille må ikke se sønnen






Sponsoreret indhold