Nyheder25. oktober 2021

Beckham scorer vild kontrakt i forbindelse med VM i Qatar

Den tidligere fodboldstjerne David Beckham skal være ambassadør for Qatar, og det sikrer ham mere end 1 milliard kroner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/beckham_0.png
 Twitter

Det var en fejl at tildele VM-værtskabet i fodbold til Qatar.

Sådan lød det fra Danmarks kulturminister, Joy Mogensen, tilbage i juni.

Det kommende VM i Qatar har i den grad mødt modstand, efter det kom frem, at mindst 6500 migrantarbejdere har mistet livet i Qatar, efter landet blev tildelt VM-værtskabet.

Nu kan Qatar så offentliggøre, at fodboldlegenden David Beckham lægger ansigt til det kommende verdensmesterskab.

Og den ambassadørrolle kommer i den grad englænderens bankkonto til gode.

Der er ifølge The Sun snak om en aftale, der løber et helt årti, og Beckham kommer samlet set til at få 1,3 milliarder kroner for samarbejdet.

Udover at han skal agere frontfigur for VM 2022, skal den tidligere engelske landsholdskaptajn også gøre reklame for Qatars turisme og kultur.

Der har ikke været skrevet meget positivt om det kommende VM. Men alligevel tror Beckham på, at slutrunden godt kan have noget positivt med sig. Det fortæller en kilde med relation til stjernen ifølge The Sun.

- David tror på Qatars engagement mod fremskridt, og at VM – det første der afholdes i den arabiske verden – kan have en effekt markant positiv forandring.

Stjernen skal angiveligt have opbygget en nær relation til qatareren Nasser al-Khelaifi, der ejer fodboldklubben Parin Saint Germain, som Beckham spillede for tilbage i 2013.

Det forventes, at samarbejdet bliver offentliggjort i næste måned.

Sponsoreret indhold