Nyheder3. januar 2011

Bamses Venner: I opløsning

Forsangerens pludselige død betyder, at hans orkester nok også har spillet for sidste gang
Bamses band kan ikke forestille sig at fortsætte uden frontfiguren
Bamses band kan ikke forestille sig at fortsætte uden frontfiguren
 Foto: All Over

Succesbandet Bamses Venner står pludselig uden frontfigur, og det betyder, at bandet er i chok over det tomrum, som den folkekære sanger har efterladt.

Læs også: Bamse: Havde store planer for 2011

- Vi er kede af det og dybt rystede over, at vi har mistet en kammerat. Der er ikke noget godt at sige om det her. Det er frygteligt, at det er slut nu, men vi er også taknemmelige over, at vi var så heldige at være med. Det har været en fantastisk rejse, siger Frank Thøgersen, der har været Bamses trommeslager siden 1995, til ekstrabladet.dk.

Læs også: Bamse: Holdt hjerteproblemer skjult

Frank Thøgersen kan på ingen måde forestille sig, at Bamses Venner kan køre videre uden sin opfinder og manden, som udgjorde sjælen i bandet.

Se også galleriet: Bamse 1947-2011

- Nej, det kan jeg ikke umiddelbart. Det lyder utænkeligt i mit hoved. Det var Flemming, der skabte Bamses Venner. Det var ham, der sang, svarer han på spørgsmålet om, hvorvidt bandet kan fortsætte efter Flemming "Bamse" Jørgensens død natten til den 1. januar 2011.

Sponsoreret indhold