Nyheder26. november 2013

Ballade-Bendtner går amok

Fodbold-Bissen er blevet taget med bukserne nede igen
Af af
Ballade-bendter kan ikke holde fingrene fra skandalerne
Ballade-bendter kan ikke holde fingrene fra skandalerne
 Foto: All Over




Natten til mandag brugte Nicklas Bendtner sin sparketeknik et helt andet sted end på fodboldbanen. Dagen efter skulle han stå skoleret, da han blev hentet til afhøring af politiet, efter der var blevet begået hærværk mod et fitnesscenter i det luksuriøse boligkompleks i England, hvor den 25-årige fodboldspiller bor. Døren til fitnesscentret var blevet sparket ind, og der var blevet smadret et vindue. Det fortæller den engelske avis The Sun.


Se Nicklas med sin søn


Ifølge en overvågningsvideo som avisen har fået fat i, er der ingen tvivl om, at den høje, blonde viking er indblandet i balladen i England.
Videoen viser fire mænd, hvoraf den ene er en velklædt mand med en karakteristisk Bendtner-hårtot på toppen af hovedet. Manden, der uden tvivl ligner den danske vildbasse forsøger flere gange uden held at sparke døren ind.


Ifølge The Sun, der også viser billeder af Bendtner, der taler med politiet, lykkedes det alligevel en af personerne at komme ind i fitnesscentret gennem et smadret vindue - om det er den danske fodboldspiller eller en af de andre mænd er usikkert.

Naboer fortæller til en anden engelsk avis, The Mirror, at de vågnede midt om natten og kunne høre lyden af smadret glas og nogen, der sparkede mod en dør.

- Jeg kunne høre folk sparke mod dørene. Jeg råbte til dem, at de skulle stoppe, men en mand råbte ukvemsord efter mig. Jeg kunne høre, at de sparkede mod dørene igen og igen, fortæller en af naboerne.


Nicklas Bendtner: Se hans vanvittige dagsløn


Bissens kæreste har måske været i lejligheden, mens hendes kæreste er gået hærværk-amok. Her og Nu bragte i hvert fald billeder af parret på vej til London i sidste uge.

Bendtner har tidligere været indvolveret i at køre for stærkt, at køre for stiv og at være voldelig.

Sponsoreret indhold