Nyheder30. september 2018

Bagedyst-Albert afslører: Bagedyst-Tobias ser ret godt ud

Albert fra ”Den store bagedyst” fortæller, hvem der er hans kageidol – og så tilføjer han, at en af årsagerne er, at idolet – Tobias der medvirkede i bagedysten i 2014 – er ganske lækker
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/altert_og_tobias.jpg
 Foto: Peter Grosen og DR

21-årige Albert kom måske lidt uheldigt fra start i ”Den store bagedyst”. I hvert fald havde han ikke særlig meget held med sin othellolagkage, der klaskede helt sammen og endte på gulvet.

Men den 21-årige amatørbager fra København giver ikke op så let og håber på, at han når langt i bageprogrammet.

Til SE og HØR fortæller Albert, at der særligt er én, han ser op til, når det handler om kager og bagværk:

Nemlig Tobias Hamann, der som bekendt tryllebandt alle, da han med dristige teknikker og ikke mindst atypiske ingredienser vandt ”Den store bagedyst” i 2014.

Det er dog ikke kun på grund af Tobias’ åbenlyse talenter i bagekøkkenet. Albert synes nemlig også, at den unge fyr er ganske pæn.

- Tobias er nok et af mine største bagedioler. Han er rigtig dygtig til sit håndværk, og så ser han ret godt ud, lyder det grinende fra Albert.

Alberts othellolagkage var så jammerlig, at Katrine og Markus end ikke ville sætte tænderne i den.

Ifølge Albert kommer vi til at se flere kagekiks fra hans side.

- Mit største kagekiks er nok i teltet flere gange. Der er drama med mig hver gang. Jeg tror det er i første afsnit, når jeg fucker min othellolagkage op, siger Albert til SE og HØR.

Du kan se hele interviewet med Albert herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold