Nyheder8. september 2017

Se videoen: Aura droppet som teenager

I dag er Aura en af Danmarks største sangerinder, men i begyndelsen var der ikke mange, der troede på den purunge popstjerne i svøb
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aura.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Aura har turneret verden rundt, ligget nummer ét flere steder i Europa og er en af Danmarks største sangstjerner det seneste årti.

Men langtfra alle kunne se potentialet i den farvestrålende poppåfugl med den unikke stemme.

I 2001 deltog Aura i TV2’s megahit ”Popstars” under fødenavnet Maria Louise.

Dengang var hun bosat på Bornholm, men det unge stjerneskud var så sikker på sit talent, at hun tog turen hele vejen til København for at bevise sit værd.

– Mit liv er at synge, lød det fra den senere popprinsesse, mens hun kiggede forlegent ned i gulvet foran dommertrioen Poul Martin Bonde, Louise Ellerbæk og Simon Junker.

Artiklen fortsætter under billederne

https://imgix.seoghoer.dk/aura-1.jpg
 Foto: All Over Press)
Kedelig er hun i hvert fald ikke. Aura elsker at stikke ud og dukker ofte op i farvestrålende, funklende eller flamboyante outfits – som her til Danish Fashion Awards i 2012. (Foto: All Over)

https://imgix.seoghoer.dk/aura-thomas-troelsen.jpg
 Foto: All Over Press)

Aura og Thomas Troelsen. Det forelskede par har været sammen i godt halvandet års tid. (Foto: All Over)

Aura tog revanche

Efter Marias forsøg på Anastacias tyndslidte ”I’m Outta Love” var de tre da heller ikke overbevist. Dommen var klar, og snart var den unge skolepige på vej tilbage mod solskinsøen.

– For speciel, gengav en slukøret Aura – dengang Maria – dommernes ord.

Siden har den nu 32-årige sangfugl dog i den grad taget revanche.

Efter nogle år i Australien vendte den mørkhårede excentriker tilbage til Danmark med inspiration til singlen ”Something From Nothing”, som hun udgav og brød igennem med i 2007.

Derefter nærmest eksploderede hendes karriere, og Aura blev folkeeje både herhjemme og i Tyskland.

Især det yngre publikum faldt pladask for den unikke sangerinde med færøske, spanske og franske rødder.

Aura er med i det populære musikprogram "Toppen af Poppen", der sendes hver søndag kl. 20:00 på TV 2.

Sponsoreret indhold