Asschenfeldt: Fedt boligkøb

Forretningsmanden Peter Asschenfeldt slog til, da han kunne få 242 kvadratmeter på 5. sal for 14,5 mio. kr.

Forretningsmanden Peter Asschenfeldt slog til, da han kunne få 242 kvadratmeter på 5. sal for 14,5 mio. kr.

Foto: ALL OVER

 
59-årige Peter Asschenfeldt gjorde et scoop, da han købte en splinterny 5.-sals lejlighed på 242 kvadratmeter.
 
 
Den tidligere bogklubkonges nye hjem ligger på Christianshavn, og ifølge navneskiltet deler han boligen med datteren Victoria.
 
 
Asschenfeldt har betalt 14,5 mio. kr. for boligen, der ligger i samme ejendom, som Siw og Michael Laudrup forleden flyttede ind i.
 
Siw og Michael Laudrup betalte 14.530.477 kr. for 151 kvadratmeter på 3. sal.
Siw og Michael Laudrup betalte 14.530.477 kr. for 151 kvadratmeter på 3. sal. (Foto: ALL OVER)
 
 
Mens Laudrup betalte over 96.000 kr. pr. kvadratmeter for deres 3.-sals lejlighed, så slap Asschenfeldt med en kvadratmeterpris på under 60.000 kroner  – altså næsten
det halve.
 
 
Prisforskellen kan forklares.
 
Laudrups bolig ligger nærmest havneløbet, mens Asschenfeldt bor nærmest Strandgade.
Laudrups bolig ligger nærmest havneløbet, mens Asschenfeldt bor nærmest Strandgade. (Foto: PETER GROSEN)
 
For det første fik Asschenfeldt forhandlet prisen ned fra 16,9 mio. kr. til 14,5 mio. kr. For det andet ligger Laudrups lejlighed i første række til vandet, mens man finder Asschenfeldts hjem i den del af ejendommen, som vender ind mod Strandgade – dog med udsigt til havnebassinet fra altanen.
 
 
I forbindelse med købet har Peter Asschenfeldt lånt 10,8 mio. kr. af kreditforeningen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close