Arvingerne rydder bordet ved Robert-uddeling

TV-serien sejrede i samtlige kategorier, hvor den havde en chance

TV-serien sejrede i samtlige kategorier, hvor den havde en chance

Foto: Dan Mariegaard



Tv-serien Arvingerne blev den helt store prisvinder ved Robert-prisuddelingen på Tivoli Hotel i København søndag aften, da den vandt flere statuetter for første sæson.

Arvingerne, der kan følges på DR om søndagen, vandt prisen for årets danske tv-serie og en række andre priser, der tildeles seriens skuespillere.

Robert-priserne bliver uddelt af Danmarks Film Akademi.

LÆS OGSÅ: Hov! Opdagede du også den pinlige fejl i Arvingerne?

Arvingerne vandt prisen for årets mandlige hovedrolle, årets kvindelige hovedrolle, årets mandlige birolle og årets kvindelige birolle i kategorien for tv-serier.

Carsten Bjørnlund tog på scenen imod prisen som årets mandlige hovedrolle for en tv-serie.

- Jeg skal takke min lille, perfide matematiklærer, der sendte mig ud i livet med ordene "du bliver aldrig til noget".

LÆS OGSÅ: Arvingerne vender tilbage - med stort drama og hemmelighed

- Den her, den er til dig, siger Carsten Bjørnlund.

Foruden Carsten Bjørnlund var Trine Dyrholm på scenen, hvor hun modtog prisen for årets kvindelige hovedrolle.

- Jeg er virkelig glad for den her, for jeg er glad og stolt af Arvingerne. Tak til Maya Ilsøe (manuskriptforfatter red.) fordi du er så inspirerende, jeg er stor fan af dig.

LÆS OGSÅ: Norsk anmelder i svime over Arvingerne

- Tak til mine elskede søskende (seriens søskende red.), jeg elsker simpelthen at spille sammen med jer, siger Trine Dyrholm.

Desuden modtog Mikkel Boe Følsgaard prisen som årets mandlige birolle, mens Lene Maria Christensen vandt prisen som årets kvindelige birolle for en tv-serie.


Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close