Nyheder18. oktober 2021

Apple giver sig: Slut med at snuble over ledningen

SE OG HØR TECH: Farvel til adaptere og Touch bar - og goddag til magnetiske ladestik - er blandt de store nyheder i den nye serie af dyre MacBook Pro-computere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/apple_macbook-pro_magsafe_10182021.jpg
 Foto: Apple

Man har et standpunkt til et nyt er mere bekvemt.

Det må være lærdommen, når det gælder Apple og firmaets ofte skiftende fra- og tilvalg af teknologier, som trofaste æblefans elsker at hade.

Men hvis kritikere af Apples teknologiske slingrekurs ønsker sig en reel undskyldning for de mange fejlvalg, firmaet gennem tiden har truffet, kommer de til at vente i al evighed.

Det var for eksempel tilfældet, da der blev sat et alt for ringe - men ifølge Apple revolutionerende - tastatur i firmaets bærbare computere. Problemet var imidlertid, at tastaturet alt for nemt fik i stykker.

I dag sidder det gamle og velfungerende tastatur igen i nye maskiner.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/apple_macbook-pro_ports_10182021.jpg
 Foto: Apple

Det kan man da kalde en "portfest". Uanset om du vælger 14 eller 16 tommer, er der nu indbygget en HDMI-port og en port til dit SD-kort. Foto: Apple

MagSafe-stikket er tilbage

Mandag aften kom der så endnu en indirekte indrømmelse af, at Apple har fjernet noget, som burde være blevet.

Nemlig den magnetiske MagSafe-ladeladning, den indbyggede HDMI-port og muligheden for at sætte et SD-kort i sin MacBook Pro. Og så er den forhadte og reelt ubrugelige Touch Bar i toppen af tastaturet væk og stendød. Endelig!

https://imgix.seoghoer.dk/touchbar.jpg
 Foto: Apple

Apple har endelig fjernet den Touch Bar, som stadig sidder i 13 tommers-udgaven af MacBook Pro. Den findes heldigvis ikke længere i hverken 14 eller 16 tommers modellen. Foto: Apple

Alle de genoplive funktioner, som særligt professionelle brugere elsker, findes i både den helt nye 14 tommers og den opgraderede 16 tommers MacBook Pro.

Og hurra for det: Det er slut med nogle af de dumme og dyre adaptere, Apple de seneste år har tvunget kunderne til at slæbe rundt på.

Og altså et glædeligt gensyn med en MagSafe-ladeledning du kan falde over, uden at computeren bliver hevet i døden på gulvet.

Artiklen fortsætter under billledet...

https://imgix.seoghoer.dk/apple_macbook-pro_14-16-inch_10182021.jpg
 Foto: Apple

Her ses 16 tommers modellen til venstre og den nye 14 tommers model til højre. Foto: Apple

Over 50.000 kroner

Både 14- og 16-tommers modellen kan nu udstyres med enten en Pro eller en Max M1-processorer, der gør det muligt at få maskinerne til at arbejde endda særdeles stærkt.

Processorerne betyder, at du kan sætte op til 64 gigabyte RAM, indbygge op til otte terabyte lagerplads (hvis du har råd!) og få grafiske muskler nok til at redigere 4K- og 8K-optagelse uden ventetid.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/m1_pro_og_max.jpg
 Foto: Apple

Grafik: Apple

Priserne er så også potente.

De passerer nemlig uden problemer 20.000 kroner og kan lande over 50.000 kroner, hvis du er rigtig ambitiøs.

Du kan se eller gense Apples event fra mandag aften herunder:

Sponsoreret indhold