Lige børn leger som bekendt bedst. Og Anni og Janni kan snart ikke komme hinanden nærmere. Udover det åbenlyse, at de næsten hedder det samme, er begge vilde blonde festaber med hang til rige mænd, og nu kan de snart også dele fængselsanekdoter.
Anni sad som bekendt inde for rufferi sidste år, og nu er det så Jannis tur. Hun fik i går en dom på et år og tre måneders fængsel.
Se, hvem Anni er i familie med
Derfor kan Anni nu trække på sin erfaring i fangedragten og hjælpe sin veninde.
- Jeg vil selvfølgelig være der for hende, og give hende gode råd om, hvordan det foregår i fængslet, siger Anni til Ekstra Bladet.
Et af rådene lyder:
- Det hele kommer an på, hvor hun skal afsone. Men hvis hun skal til Horserød, vil jeg anbefale hende, at hun allerede nu søger om tilladelse til at have computer med, hvis hun vil i gang med selvstudie. Så slipper hun for at spilde tid på det, når hun sidder inde. Kommer hun i pensionat, har hun pr. automatik lov at have en computer med, siger Anni.
Karsten Ree scorer Oddset-Janni
Og Anni har flere råd i ærmet:
- Er der nogen der ikke opfører sig ordentligt, skal hun ignorere det. Hun skal dukke nakken. Men folk er jo som regel søde og rare, lyder det fra Anni.